Om Tillid til forvaltning

Der er noget grundlæggende galt i Lolland Kommune.

Når en forvaltning kan arbejde i over en måned med en så væsentlig ændring som fjernelsen af natfærgeberedskabet – uden at orientere det ansvarlige politiske udvalg – er det ikke længere et spørgsmål om en “forglemmelse” eller travlhed. Det er et spørgsmål om kultur.

Ifølge omtalen i Folketidende blev politikerne først orienteret få timer, før beslutningen blev offentliggjort. Selv udvalgsformanden giver udtryk for, at forløbet burde have været anderledes. Alligevel fastholder Ditte Ploug, sektorchef for Ejendomme og Faciliteter i Lolland Kommune, at “vi orienterer ikke om alt”.

Det udsagn er i sig selv afslørende.

For selvfølgelig orienterer man ikke om alt. Men man orienterer om det væsentlige. Og hvis en ændring i et natfærgeberedskab – med betydning for borgeres sikkerhed og deres brand- og katastrofeberedskab – ikke anses for væsentlig, så er problemet ikke manglende ressourcer. Så er problemet dømmekraft.

Endnu mere alvorligt bliver det, når denne sag ikke står alene.

I en verserende aktindsigtssag er det oplyst til undertegnede, at der ikke eksisterer dokumenter om en trafikanalyse. Samtidig er det over for et politisk udvalg oplyst, at der både er en analyse “undervejs” og en “bestilt trafikanalyse”.

Begge dele kan ikke være rigtige.

Enten er politikerne blevet orienteret på et forkert grundlag. Eller også er en borger blevet givet et misvisende svar i strid med offentlighedslovens intentioner. Begge scenarier er dybt problematiske.

Det handler ikke længere om enkeltsager. Det handler om tillid til systemet.

Når administrationen selv definerer, hvad politikerne “behøver” at vide – og samtidig ikke kan give konsistente svar om eksistensen af centrale dokumenter – så forskydes magtbalancen. Så er det ikke længere de folkevalgte, der reelt sætter retningen. Så er det administrationen.

Det er uacceptabelt.

En kommune fungerer kun, hvis der er en klar og gensidig rolleforståelse: Administrationen skal loyalt og åbent understøtte det politiske niveau. Ikke filtrere, tilbageholde eller tidsmæssigt manipulere information på en måde, der reelt reducerer politikerne til statister i egne beslutninger.

Derfor er der behov for mere end bortforklaringer.

Der er behov for klare svar:

• Hvorfor blev udvalget ikke orienteret rettidigt?

• Hvem traf beslutningen om at undlade orientering?

• Hvordan kan der gives modstridende oplysninger om eksistensen af analyser?

• Og vigtigst: Har politikerne i Lolland Kommune i dag et reelt og retvisende beslutningsgrundlag?

Hvis ikke der kommer klare og dokumenterede svar, er konklusionen svær at komme uden om:

Så har vi ikke blot et informationsproblem – men et tillidsproblem.

Og i et demokrati er det det mest alvorlige problem af dem alle.