Jeg startede skolen i den sorte skoles tid. Jeg hadede skolen og det var gensidigt - Det kunne man mærke på lærernes nedgøren, de ørefigner og de hårde ord der faldt. Jeg var på mange måder en paria, for mine forhold lignede ikke "pæne" menneskers - jeg boede alene med min far og vi var fattige, så alene af den grund faldt jeg helt ved siden af. Der var en hel del pjækkeri på den tid 🤫

I 8. klasse blev skolen forsøgsskole for de nye vinde indenfor pædagogik, og vi fik en ny klasselærer, som forstod dynamikken i klassen, talte med respekt og ligeværdigt til alle og det vendte gradvist mit forhold til skolen. Kan specielt huske klasse-meditation og vores pædagogisk dramatik kurser.

Efter 10. klasse - det var i 1967 - trak hippie miljøet i mig - jeg tog til København med S-toget og der blev jeg, indtil det blev for koldt. Levede af at tigge fra turister - det kunne give op til et par hundrede kroner efter en tur ned af strøget - hang ud ved Storkespringvandet og sov, hvor man nu kunne komme til det - for det meste udendørs. 

Da det blev koldt tog jeg hjem igen - der var ingen hårde ord fra min far, faktisk talte vi aldrig om det - nogen ville måske sige, at han var en dårlig far af den grund - men det var han ikke; At jeg pludselig forsvandt en dag, var bare en gentagelse af hvad der var sket for ham, da han forlod hjemmet som 14 årig.

Efter det arbejdede jeg som arbejdsdreng og senere -mand i forskellige jobs, indtil jeg mødte en pige af det bedre borgerskab. Derfor tænkte jeg, at jeg hellere måtte gøre noget, så jeg startede på HF - det må have været i 1974 - efter først at have gået på noget teknisk forberedelseskursus.

Jeg sluttede min HF med højniveau fag i Matematik, Kemi og Fysik, Samfundsfag og Engelsk samt mellemniveau i tysk. Jeg kunne ikke rigtigt få nok af at lære noget, og det resulterede i et samlet gennemsnit på 11 (efter 13 skalaen) - Det havde mine første folkeskolelærere nok ikke regnet med ;-)

Efter HF startede jeg på KU på den nye Matematik & Datalogi linie og her fangede Datalogi mig totalt. Det blev dog kun til 2 år på studiet. I 1977 flyttede jeg ind hos en pige i hendes lejlighed på Rentemestervej i ydre Nørrebro. Hun var på sociale ydelser. men de blev taget fra hende, da Københavns Kommune fandt ud af, at jeg boede der. Jeg måtte altså tage ansvaret for at forsørge os, hvorfor jeg købte verdens grimmeste brune fløjlsjakkesæt med vest og det hele, blev klippet, og søgte i job som programmør i Kjøbenhavns Handelsbank - og fik det. I bankens IT afdeling var der sat 1 måned om året af til uddannelse, så i min tid der blev det til en del kurser. Banken var testfirma for SQL databaser, så der var jeg faktisk en af et fåtal pionerer på den teknologi - Det er sku da meget sjovt at tænke på.

Sideløbende med mit arbejde, har jeg så over tid taget mine merkonom kurser, for jeg har siden 8. klasse altid kunne lide at lære noget nyt.

Mit arbejdsliv deler sig ligesom i 2 dele - Før og efter jeg blev kærester med Pia - Datter i en familie fra det bedre borgerskab. Familien drev radiobutikken RadiOlsen (gæt hvad de hed til efternavn) i Ballerup - Byens førende radioforretning - nå ja - og den eneste. Senere kom Mads Skjerns pendent Fona til byen og så var RadiOlsens æra slut.

Efter at være vendt hjem fra mit gadedrengeliv (se ovenfor) fik jeg mit første job som arbejdsdreng i et isolerings firma. Det var et rigtigt l*rtejob - Jeg arbejdede bl.a. med isolering af varmvandsbeholdere. Arbejdet gik ud på, at tage en pose med ASBEST, blande den op med vand så det blev til en slags cement, og smøre det i et tykt lag på varmtvandsbeholderen. Derudover arbejdede jeg med at issolere varmtvandsrør i kælderen på boligblokke - Det foregik liggende på et stativ op under loftet, hvor man så pakkede rørende ind i glasulds måtter. I den process blev man dækket med glasstøv, som man selvfølgelig også indåndede - beskyttelsesdragter, masker handsker mm. var en by i Rusland. 

I det job stiftede jeg mit første bekendtskab med fagforeningen - Dansk Arbejdsmand og Specialarbejder forbund - og her hørte jeg om dødeligheden i det fag jeg var i - gennemsnitslevetid på omkring 50 år - så jeg skyndte mig væk fra det job. Jeg hår åbenbart været heldig ikke at være der så lang tid, da jeg i skrivende stund er igang med mit 74'sendstyvende år.

De andre jobs før jeg blev pædagogmedhjælper var såmænd OK - man tjente lidt penge og havde det sjovt med arbejdskammeraterne - primært med at drille cheferne.

Da Pia og jeg blev kærester kunne jeg jo godt se, at jeg måtte få mig en uddannelse og et job, der bare var nogenlunde acceptabelt for familien Olsen, så jeg tænkte at pædagog lige var noget for mig. Jeg fik et job som pædagogmedhjælper for at kunne bruge det som løftestang til en uddannelse, og det blev startskudet til min vej til de lidt højere luftlag.

For at toppe lidt op på SU og statsgaranterede lån havde jeg et par studiejobs mens jeg gik på HF. 

Min postbudskarriere varede et årstid indtil den dag hvor jeg mødte lørdag morgen kl. 5 direkte fra min sædvanlige fredagstur til Huset i Magstræde - Der hvor tidens musik kunne opleves, og derefter Charlie Brown på Christianshavn, hvor alle der var noget ved musikken mødtes om natten. 

Jeg omdelte post i Tingbjerg boligområdet, og på den tid havde stort set alle et -sen navn, som mig selv. I min lettere berusede tilstand kom jeg til at springe en opgang over. Det resulterede i en del fejlleverede breve og så var jeg ikke postbud længere! Jeg sagde dog selv op, for jeg kunne godt se, at det var noget galt, da jeg stod med en del post, jeg ikke kunne levere af mangel på opgange. 

Jobbet i Handelsbanken varede 8 år, hvor jeg lærte en hullens masse, som banede vejen for resten af mit arbejdsliv. 

Efter de 8 år i banken blev jeg kontaktet med et tilbud på et job som projektleder hos Colgate-Palmolive. Man forsøgte sig - som nogle af de første - med digital overførsel (over en modem forbindelse) af varebestillinger fra deres omrejsende sælgere, og jeg fik til opgave at udvikle dette for kontoret i Stockholm. Det førte til min store kærlighed til nabolandet og den første smagsprøve på at flyve frem og tilbage på business class (Euroclass hed det hos SAS), bo på hoteller med stjerner og på at arbejde på et fremmed sprog - Jeg fik lært mig ganske godt svensk på den tid.

Efter 2 år hos Colgate blev jeg headhuntet til et IT Chef job hos det Amerikanske Fortune 100 firma W.R. Grace i deres Cryovac produktlinie - Det var jo svært at sige nej til, og det blev starten på en hel række af begivenheder i mit liv. 

I min tid hos Grace introducerede jeg PC'er koblet op i et Token Ring netværk (vist nok en uddød teknologi i dag) med en central server, som var koblet op til Grace's centrale system i Epernon i frankrig via X25 opkobling (en forløber for vore tiders internetopkobling). Det var nyt i koncernen og jeg fik solgt ideen til den Europæiske ledelse - Lidt stolt har man jo lov til at være.

På den personlige front ansatte jeg Merete som elev i min afdeling, og ret kort tid efter faldt jeg for hende og det blev til mit første - og eneste - ægteskab. Jeg var 40 og Merete var 22 og alle syntes jeg var en gammel gris, og spåede det ikke mange chancer - Der gik dog godt 21 år før vi blev officielt skilt. 

Jeg ansatte også Søren, som kom som frisk og grøn datamatiker. Søren og jeg dannede senere Edcon ApS sammen, da Mr. Grace, som ejede stort set hele aktiekapitalen afhændede den med det resultat, at firmaet fra at være et Fortune 100 selskab gik konkurs og Cryovac divisionen blev solgt fra. 

Da der var tale om en massefyring var jeg dog sikret løn i 7 måneder og en lille fratrædelses kompensation oveni, så jeg tog fat i Søren, som på dette tidspunkt havde et job i et reklamebureau og vi dannede sammen virksomheden Edcon ApS.

Her byggede vi noget vi kaldte et Personal Relation Management system for et lille medicinalfirma, og "opfandt" en database model, som man nogle år efter kunne finde magen til i Microsofts CRM system - Vi tog desværre ikke patent på skidtet, men bevidstheden om at have været et skridt foran Microsoft er jo også en beløning.

Lige før IT boblen eksplodered i starten af 2000 solgte vi Edcon til Information Highway, et svensk firma, der red på IT bølgen og etablerede eller købte web udviklingsvirksomheder overalt i verden. 

Inden boblen brast var antallet af medarbejdere steget fra godt 200 i skandinavien da vi solgte Edcon, til næsten 3000 i nogle og tyve lande - Opkøb blev primært betalt med aktier (dog ikke Edcon - men vi fik nu heller ikke så meget for det) og da boblen brast faldt hele korthuset til jorden og Information Highway blev reduceret til et lille kontor i Stockholm der beskæftigede sig med ejendomshandel. 

Under vækstperioden voksede den danske afdeling også og to andre mennesker kom til, som kom til at betyde en del for mig, ikke kun i mit arbejdsliv, men også på det på det personlige plan - Thomas Vejleman og Otto Andersen.

Den danske og den Norske del af Information Highway, var de eneste i koncernen, der gav et lille overskud, og det fik en Norsk Investor til at købe de to afdelinger og sådan så Creuna dagens lys.

Creuna voksede gradvist og blev en væsentlig spiller på web bureau markedet i Skandinavien, og Søren og jeg var med til vokse virksomheden.

Da Creuna blev dannet blev Otto Andersen direktør i Danmark, Thomas Vejleman blev salgschef og jeg fik ansvaret for teknikken dog ikke med en direktørtitel eller kontrakt :-) - men ansvaret er jo også en løn i sig selv. 

Mens Otto var direktør besluttede vi i min familie, at flytte fra Ølstykke, hvor vi havde et hus, for at bosætte os på en ø i smålandsfarvandet - Fejø. Den blev klappet af med Otto, og vi indgik en aftale, hvor jeg forpligtide mig til at møde fysisk op på kontoret mindst 1 dag om ugen, med mindre jeg var på konsulentopgaver hos kunder der krævede min fysiske tilstedeværelse. Blot et af de tilfælde, hvor Otto har støttet mig i mit liv - Jeg har mange grunde til at være taknemmelig. 

Over tid voksede Creuna, men det kostede og det var ikke de store overskud, der kunne fremvises. Otto ragede uklar med bestyrelsen og sluttede sit engagement i 2003. Thomas blev ny Administrerende Direktør og han udnævnte mig til Teknisk Direktør - Vist nok en stilling jeg ikke helt fyldte ud må jeg indrømme.

Otto startede sammen med et par andre tidligere Creuna folk en lille webudviklingsbiks ved navn Kraftvaerk - en virksomhed som også kom til at betyde en del i mit liv

Mit engagement i Creuna endte med en fyring til slut - der gik dog nogle år, og firmaet var i en situation, hvor der skulle spares og der varmede en sparet direktørløn en del.

Med direktør kontrakten fulgte et år med fuld løn, og jeg leverede stadig nogle få konsulenttimer til Creuna, så det år blev godt på pengeside og tiden blev primært brugt på at leve livet på øen.

I det år skabte vi også en lille internet baseret virksomhed, som sælger økologiske hudpleje produkter fra det svenske Rosenserien - det var mest for sjov. Jeg trådte af af firmaet efter nogle år, men den lever stadig sit stille liv på Rosenserien.dk.

Jeg etablerede min egen lille konsulentvirksomhed - Ivaerksat - og Merete, som var begyndt at tage oversættelse- og transkriberingsopgaver, startede sin virksomhed - Italesat. De to virksomheder ernærede os i nogle år. I den periode flyttede vi fra hinanden og blev formelt skilt i 2013. 

Ivaerksat - dvs. mig - fik fra 2010 opgaver fra Otto's firma Kraftvaerk. Otto og jeg blev dog enige om, at det gav mere mening og mindre bøvl, hvis jeg blev ansat i Kraftvaerk, på samme betingelser, som jeg havde da vi arbejdede sammen i i Creuna. 

Hos Kraftvaerk har jeg haft de bedste 11 år i hele mit arbejdsliv. Jeg trivedes rigtigt godt med at vækste noget fra 25 mennesker på Njalsgade (København C) og et mindre kontor i Århus, til at være nogle 100 spredt over kontorer i København, Århus, Helsinki og Skt. Petersborg (før Putin gik ind i Ukraine - derefter blev det til Lisabon i stedet). 

I årene indtil jeg gik på pension i 2022 har jeg haft opgaver med nogle år hos KMD, har været med til at bygge grundstenene til det IT system der understøtter Clever's elbil lader infrastruktur, har arbejdet med at bygge og understøtte Ungdomskortet (Rejsekortet for unge under uddannelse) og mange andre lignende opgaver.

For at illustrere kulturen og forholdet til ansatte i Kraftvaerk synes jeg, at jeg skal nævne, hvordan Kraftvaerk (eller rettere Otto) håndterede situationen for Kraftvaerks rusiske ansatte i Skt. Petersborg, da Putin besluttede sig for at gå i krig.

De ansatte i Skt. Petersborg blev tilbudt at flytte til Danmark og bevare deres ansættelse i biksen. For de unge mænd var det ikke uproblematisk, men dem, der ville ud, blev fløjet til Tyrkiet på "ferie" og derfra til København, hvor der blev sørget for dem. Det er sådan man behandler sine medmennesker når man har midlerne til det!