Denne artikel er skrevet efter jeg har haft en messenger samtale med en person, som præsenterede mig for holdningen "at de fleste borgere lever af andre folks penge". For at dokumentere sendte personen mig nedenstående grafik.
Artiklen er derfor skrevet som en argumentation for at de ydelser, der fremgår af grafen ikke er argumentation for at disse grupper "lever af andre folks penge".
I kommentarsporet fra den sideløbende FB side "Udsyn fra Vandkanten", er der kommet en del kommentarer, der peger på at der jo også er andre ydelser til borgere end netop dem, der er opgjort i eksemplet. Det er jo korrekt!
Jeg har ikke dykket ned i disse, men fælles for dem er at de kan betragtes enten som investeringer af midler, som enten tilfører en eller anden værdi eller er en udbetaling af en opsparing af modtagerne selv gennem skatter, medlemskab i en a-kasse, medlemskab af en fagforening.
Nedenfor vises hvordan disse fordelte sig på et antal grupper. Den høje andel af mennesker på overførselsindkomst bruges ofte af de partier på højrefløjen, der er ideologisk Liberalistiske til at hævde, at disse mennesker faktisk lever af "de andres penge".
På den yderste højrefløj finder vi partier, der i overvejende grad er populistiske og afpasser deres politik efter de generelle strømninger i befolkning, og arbejder i stedet på skabe disse strømninger - typisk med had eller indignation. Med mindre der rejser sig en folkestemning omkring denne problematik, skal man ikke forvente nogle indspark her - også fordi bl.a. folkepensionister udgør en stor del af deres vælgerskare.
Kilde : CEPOS - på baggrund af tal fra Finansministeriet
Kan man konkludere at disse 43% "lever af de andres penge" - altså nasser de på dem der er i arbejde? - Det vil jeg udfordre lidt i de følgende afsnit, hvor jeg vil prøve at bryde hver af grupperne lidt ned, og se lidt på, hvem der egentlig betaler for den overførselsindkomst de modtager og ser lidt på grunden til at vi som samfund finansierer den enkelte gruppe.
Denne gruppe udgør over halvdelen af dem der modtager overførselsindkomst i form af folkepension. Så hvor kommer pengene fra til at finansiere dette, og lever de alene af folkepensionen?
Finansiering af folkepensionen
Som en del af "samfundkontrakten" - altså den uskrevne kontrakt vi som borgere har med fællesskabet - accepterer vi et relativt højt skattetryk mod bl.a. at være sikret, når vi kommer til et sted i livet, hvor vi har nået en alder, hvor vi kan realisere drømmen om et frit liv og koncentrere os om os selv, og stadig have tag over hovedet og mad på bordet.
Altså har langt den største del af folkepensionisterne sparet op til folkepensionen gennem deres skatter - for det var jo det vi havde aftalt.
På grund af at arbejdsløsheden var på sit højeste i 1993 (ca. 13%) indførtes arbejdsmarkedpensionerne - altså at en del af lønen for dem der sælger deres arbejdskraft og arbejder i et område dækket af et overenskomstområde, bliver placeret som opsparing i et pensionsselskab.
Pensionsselskaberne anvender de midler der kommer fra pensionsindbetalingerne til investeringer bl.a. i danske virksomheder, og til at medfinansiere store anlægsprojekter og omlægning til grøn energi og klimasikring.
Virksomheder som f.eks. Novo Nordisk er helt eller delvist ejet af pensionsselskaberne, og der investeres også for at vækste opstartsvirksomheder i bestemte sektorer som f.eks. BioTech, hvilket giver et solidt vækstgrundlag for disse virksomheder.
Folkepensionister betaler også skat!
Så ud over at vi i vores arbejdsliv betaler skat, som vi har aftalt (samfundskontrakten) bl.a. skal finansiere folkepensionen, ja så betaler folkepensionisten, ligesom alle andre, hvis moralske kompas ikke er gået i udu, skat - både af folkepensionen og udbetalingerne fra arbejdsmarkedspensionerne.
Som en lille krølle på den så kommer en stor del af den formue man skaber gennem sin arbejdsmarkedpension fra afkast på aktier. Folkepensionisten betaler skat efter de samme regler som gælder for andre skatteydere, mens private aktionærer beskattes med 27% for afkast under ca. 80.000 kr. og 42% af resten - så den der har sparet op gennem en arbejdsmarkedpension betaler faktisk en højere skat end andre investorer.
Alt i alt så fortsætter man med at finansiere samfundet, også når man er går på pension.
Folkepensionisterne som gruppe lever IKKE af de andres penge!!
Den logiske konklussion må jo så være at folkepensionisterne ikke kan siges at "leve af andre folks penge" - Det forholder sig faktisk omvendt, at de aktionærer og andre investorer i de virksomheder, som den liberale side i folketinget siger skal have bedre betingelser, rent faktisk "lever af de andres penge" - Deres aktionærer klapper jo i deres hænder hele vejen til banken, når der udbetales udbytter på de virksomheder, hvor væksten kommer fra borgernes opsparing.
Jamen der bliver jo flere og flere folkepensionister og så belaster det den samlede økonomi!
Det korte svar er, at det ikke er udbetalingerne til folkepensionen, der er problemet ved at vi generelt bliver ældre - Det er derimod det stigende behov for pleje og sundhed, for dem som er ved at nærme sig enden, som giver problemer, dels fordi vi ikke har personale nok, og dels fordi pleje- og hospitalspladser er lidt i den dyre ende. Heldigvis er sundheden blandt ældre stigende, og det afhjælper problemet lidt.
Denne gruppe udgjorde i 2023 14% af borgere over 18 år. Man kan ikke leve på ren SU, hvis man ikke bor gratis (f.eks. hos ens forældre) og som studerende har man så valget mellem at optage lån, tage et arbejde sideløbende med studiet eller en kombination af dette.
Som uddannelsessøgende har du mulighed for at optage lån på relativt gunstige vilkår, men det kan belaste en rimeligt hårdt i de første år på det arbejdsliv der kommer efter studierne - Selv havde jeg en studiegæld på 250.000 1978 kr. (svarer til ca. 1,2 millioner 2026 kroner), som jeg bankede af på 5 år.
Studiestøtten er en investering vi foretager i dem, der tager en uddannelse. Dette er i bund og grund en støtte til erhvervslivet, da systemet hjælper med til at så mange som muligt møder veluddannede op når de går ind på arbejdsmarkedet, og derved styrker virksomhederne.
Studiestøtten er tidsbegrænset, og for nye studerende gælder det at man kun kan få støtte i den normerede studietid. Hvordan man håndterer, hvis man midt i sit studie, vælger en vej, der har en længere eller kortere normering, ved jeg ikke, men jeg kan forestille mig at det kan give problemer.
Lever SU modtager af andres penge?
Som beskrevet ovenfor er SU en investering - godt nok taget fra skatteydernes penge - som vi som samfund laver, for at sikre god og veluddannet arbejdskraft og dermed økonomien, så at sige at modtagerne lever af andres penge, er nok ikke helt fair.
Denne gruppe udgjorde i 2023 ca. 7% af borgere over 18 år. Der er givetvis indenfor denne gruppe en ganske lille andel, som aldrig vil tage et arbejde - dem der blev personificeret i "Dovne Robert". MEN der er også en stor del af disse som retteligt burde være på sygedagpenge, men som bliver tortureret i et system, som kalder folk "arbejdsduelige", hvis de blot kan lægge få timer i et aktiveringsjob - også selvom det skal foregå fra deres seng.
Jeg vil dog forvente at langt den overvejende del af dem, der faktisk kan arbejde, rent faktisk også gerne vil det, og at den periode de modtager hjælpen er relativt kort - Det vidner det lave arbejdsløshedstal (ca. 2,6%) på.
Så ja de modtager støtte fra os andre, for at hjælpe dem igennem en periode i deres liv, hvor det er svært - og det er også en del af samfundskontrakten.
Ud over det kan man jo tænke over, hvad der ville ske, hvis vi ikke som samfund støttede - Det er netop det der adskiller de nordiske landes system fra det man ser i USA - et land hvor 40% ikke er i stand til forstå en simpel skrivelse(funktionelle analfabeter), 2 millioner af befolkningen sidder i fængsel, og hvor middelklasse borgere ofte må have 2 eller 3 jobs samtidigt for at kunne få det til at løbe rundt. - men der er meget få der "lever af de andres penge"
Gruppen udgjorde i 2023 11,5% af borgere over 18 år. Jeg vil gætte på - men det er gætværk - at langt den største del af disse, der er blevet erklæret så syge, at de får tildelt førtidspension, rent faktisk har haft et forudgående arbejdsliv, hvor de har betalt deres skat og opfyldt deres del af samfundskontrakten.
Under alle omstændigheder, så er borgere i denne gruppe erklæret så syge, at det er umuligt for dem at tage et arbejde, og så bliver vi nødt til at tage os af dem - Jeg kan ikke forestille mig et alternativ - kan du?
Jeg slår disse to grupper sammen da de tilsammen kun udgjorde 2,3% af borgere over 18 år i 2023. Begge disse pensioner er lavet for at tage hånd om dem der nærmer sig pensionsalderen, men enten er fysisk eller psykisk nedslidte før denne.
For at få efterløn skal du opfylde følgende regler:
Efterlønsalderen: Du skal have nået din efterlønsalder. Denne alder stiger gradvist og afhænger af, hvornår du er født. (For de fleste i 2026 ligger den mellem 64 og 67 år).
Medlemskab af a-kasse: Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst 30 år og have betalt efterlønsbidrag i alle 30 år.
Betalingsfrist: Du skal som hovedregel have påbegyndt betalingen til ordningen senest på din 30-års fødselsdag (dog findes der overgangsregler for visse årgange).
Med andre ord har du lavet en opsparing, hvis du har været i en a-kasse og betalt din del af det.
Arnepensionen kan fås, hvis man har været erhvervsaktiv i mindst 42 år.
Med andre ord så har disse modtagere ydet deres til samfundet, og sparet op til deres pensioner via skatten, så de lever i mit hovede heller ikke af "andres penge"
Det står ikke helt klart for mig hvem denne gruppe består af, men jeg kunne forestille mig at den inkluderer "ikke etniske danskere".
For denne gruppe er det min personlige holdning, at det ikke kan gå stærkt nok med at løfte disse grupper økonomisk, da en virkelig stor del af disse lever langt under fattigdomsgrænsen, godt hjulpet på vej af hetzen fra den yderste højrefløj.
Disse partiers ynglings parole er at de "ikke etniske danskere" - med det mener de muslimer - jo udgør en uforholdsmæssig stor andel af dem der bliver dømt efter straffeloven. Det har dog ikke - efter min bedste overbevisning - noget som helst med religion eller etnisk herkomst at gøre, men derimod at den type af kriminalitet som de dømmes for typisk bliver udført af de fattigste - Som min favorit Bob Dylan synger: "When you ain't got nothing, you got nothing to loose".
For lige at sætte højrefløjens argument i relief, så kan det være på sin plads, at sige at antallet af velhavere klart dominerer i gruppen af dem der bliver dømt efter straffeloven for økonomisk kriminalitet - skal vi også sørge for at få dem ud af landet.
Hvilke andre "andre" gruppen består af ved jeg simpelthen ikke, så det er svært at udtale sig om.
Al argumentation omkring økonomiske konsekvenser ved dette eller hint i det ovenstående, bygger på de aksiomer, der ligger til grund for den måde "videnskaben" økonomi fungerer på.
Det er vigtigt at pointere at "Økonomi" ikke er en videnskab, og at begrebet betyder noget helt andet i andre kulturer.
Derimod er det en matematisk disciplin, som udfra en bestemt ideologi (kapitalismen) beslutter sig for nogle aksiomer (udsagn som vi accepterer som sande uden at kunne bevise det ) og bygger vores syn på "økonomi" op omkring det - det vi kalder "markedsøkonomi". Nogle helt grundlæggende aksiomer for dette økonomiske system er f.eks.: "Et menneske agerer altid til egen fordel" (altså vi er ikke et socialt dyr) eller udsagn som "Markedet regulerer sig selv" - hvilket naturligt rejser spørgsmålet om, hvorfor staten så skal støtte landbruget med 1. milliard om måneden og at EU skal lægge noget oveni - men det er en helt anden historie.
Med ca. 7 års mellemrum, bryder det vestlige økonomiske system sammen - tænk på IT boblen i begyndelsen af dette århundrede, bankkrisen i 2008 osv. - eller tænk på "the great depression" i slutningen af 1920'erne. Benoit B. Mandelbrot ( Han er matematiker - ham med fraktalerne - hvis du er lidt matematisk interesseret) beskriver dette fænomen i sin bog "The (Mis)behaviour of markets" fra 1975.
Man kan også med fordel læse Emma Holtens bog "Underskud", som belyser det problem, at ting som skoler og undervisning, ældrepleje, børnepasning, sygehusvæsen - alle de funktioner, som er nødvendige for at samfundet kan fungere - ikke er en del af de modeller der ligger til grund for statens økonomiske regnemaskine.
De optræder udelukkende som udgifter, og tager slet ikke højde for den værdi det tilfører samfundet.
F.eks. indgår værdien af hurtig hjælp og pleje af en der kommer til skade ikke, selvom dette sikrer at personen kommer hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet og bidrager til samfundsøkonomien. Det er ellers et relativt simpelt regnestykke - man kunne f.eks. bruge den værdi der allerede findes af en person der er i arbejde, og så trække denne værdi fra omkostningerne til læger, sygeplejersker osv. Det er jo det vi mister, hvis vi IKKE har læger, sygeplejersker og hospitaler.