Embedded Files
Den korte Version
Den korte Version
Lolland kommunes beslutning om at tage færgerne til Askø, Femø og Fejø ud af natberedskabet, betyder en væsentlig forringelse af ø-boernes sikkerhed om natten. Øernes beboere og deres repræsentanter i beboerforeninger og i det kommunalt nedsatte Økontaktråd er i chock. Beslutningen blev meldt ud d. 27. februar først til Økontaktrådet og senere på kommunens hjemmeside, og er gældende fra 1. april.
Økontaktrådet har brugt retten til at få aktindsigt i beslutningsprocessen, og offentliggør resultaterne løbende. Dette materiale kan du finde på denne side.
I afsnittet "DEN LIDT LÆNGERE VERSION" finder du et AI generet dokument, der opsummerer sagen baseret på indholdet af det materiale Økontaktrådet har modtaget fra aktindsigter.
Efter dette finder du en lidt dybere sammenfatning af hver af de foldere du kan finde i samlingen, med links til folderen. Sammenfatningen er lavet af AI.
Den lidt længere version
Den lidt længere version
Hovedpunkter fra dokumenterne:
Nedlæggelse af natfærgeberedskabet: Lolland Kommune har besluttet at stoppe det døgnbemandede færgeberedskab (natberedskab) til de tre øer fra den 1. april 2026. Kommunen begrunder det med, at beredskabstransport ikke er en kommunal opgave, og at ansvaret for akutte transporter fremover hviler hos de enkelte beredskabsmyndigheder.
Alternative beredskabsløsninger:
Præhospitalt beredskab (Region Sjælland): Uden for den almindelige færgetid (kl. 23:00-05:00) og ved akut behov for sundhedsfaglig assistance på øerne vil regionen fremover sende helikopter. Før den 1. april 2026 er den gældende procedure, at ambulancen sendes med færgen, hvis det ikke er en akut situation ("blå blink").
Brandberedskab (Lolland-Falster Brandvæsen): Lolland-Falster Brandvæsen (LFBV) vurderer, at afskaffelsen af beredskabsfærgerne vil have afgørende betydning for redningen af værdier, da en større brand ikke kan håndteres af den stedlige beredskabsstyrke alene. Dette vil medføre et markant lavere serviceniveau.
Den nuværende reaktionstid med færgeberedskab er anslået til ca. 50 min. (Fejø), ca. 1 time og 15 min. (Askø) og ca. 1 time og 20 min. (Femø).
Uden natfærge vil responstiden for den nødvendige kapacitet (brandbiler, røgdykkere m.v.) i nattetimerne være mellem den nuværende tid og op til 7 timer ekstra, afhængigt af tidspunktet.
Lolland-Falster Brandvæsen har foreslået afbødende tiltag såsom placering af ekstra vandtankvogne på øerne samt aftaler med f.eks. Marinehjemmeværnet og private både.
Politi: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev orienteret om ændringen og meldte tilbage, at de ville forholde sig til det ændrede beredskab og finde en løsning i påkommende tilfælde.
Serviceniveau og lovlighed:
Lolland-Falster Brandvæsen har vurderet, at ændringen i serviceniveauet som følge af nedlæggelsen skal forelægges Beredskabsstyrelsen til kommentar, før det endeligt kan besluttes af Kommunalbestyrelserne.
Ø-repræsentanterne har sendt en klage til Lolland Kommune og anmodet Ankestyrelsen om en tilsynsmæssig vurdering af lovligheden af kommunens beslutningsgrundlag og proces. De mener, at beslutningen er truffet, uden at indsatsplaner og operative muligheder for brand- og redningsberedskabet er fuldt revideret og godkendt, hvilket rejser spørgsmål om, hvorvidt kommunen har handlet i overensstemmelse med officialprincippet og Beredskabslovens krav om et forsvarligt redningsberedskab.
Beredskabsstyrelsen har i marts 2026 anmodet den fælles beredskabskommission for Lolland-Falster Brandvæsen om en snarlig tilbagemelding om, hvordan et forsvarligt redningsberedskab sikres på de tre øer..
Lolland Kommune
Lolland Kommune
Mappen indeholder tre dokumenter, som detaljerer en alvorlig konflikt mellem Lolland Kommune og ø-repræsentanterne i Økontaktrådet vedrørende kommunens beslutning om at nedlægge natfærgeberedskabet og implementeringen af en ny færgestrategi.
Dokumenterne i denne mappe kredser om to primære emner:
Lolland Kommunes beslutning om at nedlægge natfærgeberedskabet pr. 1. april 2026, og
Økontaktrådets stærke kritik af kommunens manglende inddragelse og den utilstrækkelige beredskabsmæssige afklaring.
Centrale emner og parter
Nedlæggelse af Natberedskabet
Kommunens beslutning: Lolland Kommune har besluttet at afskaffe det døgnbemandede færgeberedskab til øerne som led i Færgestrategien (vedtaget i september 2023). Den primære begrundelse er en ændret vurdering af, at ansvaret for brandberedskabet ligger hos Beredskabskommissionen, og at beredskabstransport generelt ikke er en kommunal opgave.
Konsekvens: Nedlæggelsen betyder, at natlig transport til øerne uden for almindelig sejlplan fjernes. Kommunen forudsatte oprindeligt, at Askø-færgen i tilfælde af brand kunne sendes fra Kragenæs, og at redning i nattetimerne skulle foregå med regionens helikopter.
Kritik fra Økontaktrådet (Askø, Fejø og Femø repræsentanter)
Manglende inddragelse: Ø-repræsentanterne har indgivet en formel klage over, at rådet, som er et rådgivende organ, ikke blev orienteret eller inddraget rettidigt og substantielt i beslutninger af væsentlig betydning, herunder både nedlæggelsen af natberedskabet og indstillingen om overgang til 2-færgedrift fra vintersejlplanen 2026.
Utilstrækkelig beredskabsafklaring: Rådet finder det uforsvarligt at implementere ændringen uden forudgående dokumentation for, at Brand- og katastrofeberedskabets indsatsplaner er fuldt revideret og godkendt, og at responstider og indsatskapacitet er analyseret under de nye vilkår.
Krav: De anmoder kommunen om en klar politisk tilkendegivelse om Økontaktrådets fremtidige rolle, skriftlig redegørelse for den manglende inddragelse og dokumentation for, at beredskabsplaner er fuldt tilpasset inden ikrafttrædelsen pr. 1. april 2026.
Beredskabsmyndighedernes rolle og bekymringer
Lolland-Falster Brandvæsen (LFBV): LFBV har anført, at afskaffelsen af beredskabsfærgerne vil medføre et markant lavere serviceniveau, da en større brand ikke kan håndteres af den lokale beredskabsstyrke alene. De bemærker, at responstiden kan øges markant, potentielt op til 7 timer ekstra i visse tilfælde. LFBV har foreslået afbødende tiltag såsom placering af ekstra vandtankvogne og aftaler med Marinehjemmeværnet/private både.
Region Sjælland (Præhospitalt Center): Har indgået en aftale om at sende lægehelikopter ved akut sundhedsfaglig assistance mellem kl. 23:00 og 05:00.
Beredskabsstyrelsen: Har i august 2025 og januar 2026 anmodet om supplerende og detaljerede redegørelser fra LFBV vedrørende robusthed og responstid efter kapacitetsændringerne.
Lolland Kommunes Svar (pr. 17. marts 2026)
Kommunens formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Henrik Jacobsen, svarer på klagen og fastholder, at Ø-repræsentanterne ikke skal høres om opgaver, der ikke er omfattet af kommunens direkte ansvarsområde, og at ansvaret for brandberedskabet ligger hos Beredskabskommissionen. Han henviser spørgsmål om tilpasning af beredskabsplaner til Beredskabskommissionen.
Ankestyrelsen
Ankestyrelsen
Mappen ved navn "Ankestyrelsen" indeholder dokumenter relateret til en anmodning om tilsynsmæssig vurdering af Lolland Kommunes beslutning om at nedlægge natberedskabet på færgerne til Fejø, Femø og Askø.
Indholdet består primært af tre dokumenter:
Anmodning om tilsynsmæssig vurdering til Ankestyrelsen (11. marts 2026):1
Formål: Anmodningen, sendt på vegne af ørepræsentanterne fra Fejø, Femø og Askø, beder Ankestyrelsen om at vurdere lovligheden af Lolland Kommunes beslutning og sagsbehandling i forbindelse med nedlæggelsen af natfærgeberedskabet pr. 1. april 2026.1
Fokus: Fokus er udelukkende på lovligheden, herunder om kommunen har overholdt kommunalretlige og forvaltningsretlige principper, og ikke på beslutningens hensigtsmæssighed.1
Kritikpunkter: Det anføres, at beslutningsgrundlaget og sagens oplysning kan være i strid med forvaltningsretlige principper (officialprincippet), da de nødvendige tilpasninger af beredskabsplanlægningen og fulde risikovurderinger fra Lolland-Falster Brandvæsen endnu ikke var endeligt afklaret på beslutningstidspunktet.1
Anmodning: Der anmodes om en tilsynsmæssig undersøgelse og om, at Ankestyrelsen vurderer, om kommunen har sikret et tilstrækkeligt oplyst beslutningsgrundlag.1
Tidsfrist: Ankestyrelsen anmodes om at behandle sagen inden ikrafttrædelsen den 1. april 2026 for at undgå væsentlige konsekvenser for beredskabet.1
Kvitteringsbrev fra Ankestyrelsen (16. marts 2026):2
Bekræftelse: Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner bekræfter at have modtaget henvendelsen af 11. marts 2026.2
Forventet Sagsbehandlingstid: Tilsynet forventer at kunne behandle henvendelsen inden for 8 måneder. Hvis sagen helt eller delvist vedrører det socialretlige område, er den forventede behandlingstid 5 måneder.2
Information: Brevet indeholder desuden generel information om Ankestyrelsens tilsyns rolle, og at tilsynet ikke er en klageinstans, men selv beslutter, om der er anledning til at rejse en tilsynssag.2
Notat ift. konsekvenser ved afskaffelse af beredskabsfærger (13. februar 2026):3
Baggrund: Notat fra Lolland Falster Brandvæsen, der blev indsendt til Ankestyrelsen, beskriver konsekvenserne ved at afskaffe beredskabsfærgerne til Fejø, Femø og Askø.3
Konsekvenser: Afskaffelsen vil medføre, at det nuværende nødberedskab bliver permanent (markant lavere serviceniveau), da den stedlige beredskabsstyrke ikke er funktionsuddannede brandmænd og kun kan foretage udvendig slukning. Dette vil have afgørende betydning for de værdier, der kan reddes ved større brande.3
Afbødende Tiltag: Der estimeres omkostninger til afbødende tiltag såsom placering af ekstra vandtankvogne på øerne (ca. 500.000 kr. i opstart plus 80.000 kr. årligt) eller anskaffelse af eget fartøj til udstyr (ca. 1,2 millioner kr. i opstart)
Lolland Falster Brandvæsen
Lolland Falster Brandvæsen
Mappen "Lolland Falster Brandvæsen" indeholder en række dokumenter, der primært omhandler kommunikationen og de faglige vurderinger mellem Lolland-Falster Brandvæsen (LFBV), Lolland Kommune (KOB) og Beredskabsstyrelsen (BRS) vedrørende dimensioneringen af beredskabet, særligt i lyset af kommunens beslutning om at nedlægge natfærgeberedskabet til øerne Fejø, Femø og Askø pr. 1. april 2026.1234
Det overordnede tema er risikobaseret dimensionering (RBD) og konsekvenserne af de planlagte ændringer for ø-beredskaberne.
Her er en opsummering af de vigtigste dokumenter og korrespondancer i mappen:1. Plan for Ø-beredskaberne og Konsekvenser
To nøgledokumenter beskriver det nuværende ø-beredskab og konsekvenserne ved nedlæggelsen af natfærgebetjeningen:
Plan for Ø-beredskaberne (13. februar 2026 / 23. december 2025): Dette dokument beskriver det lokale ø-beredskab på Fejø, Femø og Askø.536
Serviceniveau: De stedlige styrker er førsteudrykningen. De kan varetage elementær brandbekæmpelse (mindre brande), begrænse brande udefra og yde førstehjælp.56
Begrænsninger: Da de kun har begrænset beredskabsfaglig uddannelse og ikke har røgdykkerudstyr, må de ikke udføre arbejde inden for fareområdet eller foretage indvendig slukning. Disse opgaver løses af den primære styrke fra Nakskov.562
Materiel: Brandkøretøjet på Askø er for nylig skiftet til et køretøj under 3.500 kg, hvilket gør det mere afhængigt af assistance via færge.2
Notat ift. konsekvenser ved afskaffelse af beredskabsfærger (13. februar 2026): Notatet, udarbejdet af LFBV, understreger de kritiske konsekvenser:2
Responstid: Med natfærgebetjening er responstiden for den primære brandstyrke ca. 50 minutter til Fejø og ca. 1 time og 15-20 minutter til Femø og Askø.4
Konsekvens ved nedlæggelse: Hvis natfærgen nedlægges, vil det nuværende nødberedskab (som bruger Forsvarets redningshelikopter til at flyve røgdykkere og ledelse frem, hvis den er ledig) enten skulle gøres permanent, hvilket giver et markant lavere serviceniveau. Den rette kapacitet (køretøjer) vil først kunne sejles over, når færgedriften genoptages (dvs. forsinkelse på op til 7 timer oven i den nuværende responstid i nattetimerne).24
Skader: En større brand vil ikke kunne håndteres af den stedlige styrke, hvilket har afgørende betydning for værdiredningen og øger risikoen for brandsmitte.2
Brug af færge: Siden 2007 har brandberedskabet anvendt færgeberedskabet ved 54 udkald i alt til de tre øer. Heraf har 4 udkald været i tidsrummet kl. 22:30 og 05:30 (en drukneulykke, ild i mejetærsker, ild i campingvogn og ild i udhus).4
2. Korrespondance med Lolland Kommune og Region Sjælland
Mappen indeholder e-mail-korrespondance mellem LFBV og Lolland Kommune i februar 2026, hvor LFBV leverer de ovennævnte fakta til borgmesterens dagsorden.374
Der er også kommunikation med Region Sjælland (Præhospitalt Center) om sundhedsberedskabet, hvor Regionen oplyser, at de uden for almindelig færgetid (kl. 23:00-05:00) vil sende helikopter ved akut brug for sundhedsfaglig assistance, hvilket de siger følger den nuværende praksis. Dog viser en efterfølgende e-mail, at Region Sjælland aktiverede færgernes beredskab natten efter Lolland Kommunes udmelding om nedlæggelsen.3. Korrespondance med Beredskabsstyrelsen (RBD)3
Dokumenterne viser Beredskabsstyrelsens (BRS) tilsyn med LFBV's Plan for Risikobaseret Dimensionering (RBD) for 2022-2025:
BRS Udtalelse (28. august 2025): Beredskabsstyrelsen anmodede LFBV om supplerende oplysninger vedrørende de stedlige beredskabsstyrker (ø-beredskaber) og anbefalede individuelle risikoprofiler for Askø, Fejø og Femø for at fastlægge et kvalificeret serviceniveau.86
LFBV Redegørelse (23. december 2025): LFBV fremsendte bl.a. "Plan for ø-beredskaberne" som svar på BRS' anmodning.86
BRS Tilbagemelding (9. januar 2026): Beredskabsstyrelsen takkede for de fremsendte oplysninger, men efterspurgte fortsat en beskrivelse af responstiden for den supplerende førsteudrykning (indsatsleder) fra Nakskov og gentog anbefalingen om at udarbejde individuelle risikoprofiler for øerne
politi
politi
Mappen "Politi" omhandler en anmodning om aktindsigt sendt til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vedrørende konsekvenserne af Lolland Kommunes beslutning om at stoppe natsejladsen til Fejø, Femø og Askø pr. 1. april 2026.
Hovedindholdet er politiets afgørelse om aktindsigt og den interne og eksterne korrespondance, de har identificeret.
Her er en opsummering af mappens indhold:1. Anmodning om Aktindsigt (1. marts 2026)En borger har anmodet om aktindsigt i tre punkter i relation til den indstillede natsejlads:
Korrespondance: Al korrespondance mellem Lolland Kommune og politiet vedrørende konsekvenserne for politiets operative indsats på øerne i tidsrummet uden færgedrift.1
Indsatsplaner: Eventuelle opdaterede indsatsplaner eller aftaler om alternativ transport af politimandskab til og fra øerne ved akutte hændelser i nattetimerne.1
Vurderinger: Politiets eventuelle høringssvar eller faglige vurderinger sendt til Lolland Kommune i forbindelse med beslutningen om at stoppe natsejladsen.1
Politiets Afgørelse om Aktindsigt (16. marts 2026)Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi traf følgende afgørelse om aktindsigt:
Identificerede Dokumenter (Punkt 1): Politiet har identificeret tre dokumenter under punkt 1 (korrespondance). Disse dokumenter er mailkorrespondance mellem Lolland Kommune og politiet samt en intern orientering dateret 29. januar 2026.2
Ikke-Identificerede Dokumenter (Punkt 2 og 3): Politiet har ikke fremfundet nogen dokumenter vedrørende opdaterede indsatsplaner/aftaler (punkt 2) eller høringssvar/faglige vurderinger sendt til kommunen (punkt 3).2
Undtagne Oplysninger: Aktindsigt blev meddelt i de identificerede dokumenter. Dog blev der undtaget:
Dokumenteret Korrespondance (29. januar 2026)Den korrespondance, der er meddelt aktindsigt i, viser den umiddelbare reaktion og orientering i politiet:
Lolland Kommunes Orientering: Overfartsleder Peter H. Krüger fra Lolland Kommune orienterede den 29. januar 2026 politikommissær Lars Aage Nielsen om, at natberedskabet til de tre øer ophører pr. 1. april 2026, og at øerne ikke betjenes uden for den almindelige fartplan.3
Politiets Svar: Politikommissæren kvitterede for informationen og svarede kortfattet: "Vi forholder os til det ændrede beredskab og finder en løsning i påkommende tilfælde".3
Intern Politi-Orientering: Politiets interne orientering af lederne den 29. januar 2026 understregede, at i tidsrummet mellem kl. 22.00 og 06.00 vil det ikke være muligt at komme til politimæssige opgaver på øerne via færge, og at der derfor skal tænkes i andre løsningsmuligheder ved akut behov.3
Historiske Udkald: I den interne orientering blev det nævnt, at en søgning tre år tilbage viste, at politiet kun har været på en af øerne til en politimæssig opgave én gang i tidsrummet kl. 22.00-06.00
Regionen
Regionen
Mappen "Regionen" indeholder dokumenter, der primært vedrører Region Sjællands (Præhospitalt Centers) håndtering af det sundhedsfaglige beredskab til øerne Fejø, Femø og Askø efter Lolland Kommunes beslutning om at nedlægge natfærgeberedskabet pr. 1. april 2026.
Det centrale emne er kommunikationen og aftalerne om, hvordan det præhospitale beredskab skal sikres i nattetimerne.
Her er en opsummering af mappens hovedpunkter:1. Aftale om Sundhedsberedskab (28. januar 2026)Lolland Kommune (ved Peter Krüger, Jørgen Buhl, Merete Bonke) og Region Sjællands Præhospitalt Center (ved Brian Lindekilde Hansen, Karina Jensen) mødtes den 28. januar 2026 for at formalisere aftalen om beredskabssejlads.
Regionsansvar: Præhospitalt Center har ansvaret for beredskabssejlads for sundhedsberedskabet, da Sundheds- og Ældreministeriet har fastslået, at regionerne har ansvaret for vandvejene i den sammenhæng.
Aftalt praksis:
I almindelig færgetid: Præhospitalt Center vil fortsat kunne benytte færgen til de tre øer.
Uden for almindelig færgetid (kl. 23:00-05:00): Ved akut brug for sundhedsfaglig assistance vil regionen sende helikopter.
Begrænsning: Aftalen gælder kun for det præhospitale beredskab og omfatter ikke Politi og Brandvæsen.
Ikrafttræden: Aftalen er gældende fra den 15. februar 2026.
Præhospitale Indsatsmuligheder Uden Beredskabsfærge (Illustration)Et internt dokument illustrerer de præhospitale opgaver på øerne uden beredskabsfærge:
Akutte Opgaver (uden for normal sejlplan): Helikopter anvendes. Helikopteren kan enten indbringe patienten direkte til hospitalet eller lave rendezvous med en ambulance, som forestår videre transport.
Ikke-akutte Opgaver (uden for normal sejlplan): Helikopteren laver rendezvous med ambulance eller Liggende Patienttransport, som forestår kørslen til hospitalet.
Akuthjælpere: Der er frivillige 1-1-2 Akuthjælpere på øerne, som aktiveres ved akutte og ikke-akutte opgaver og kan assistere helikopterberedskabet.
Korrespondance vedr. Akut Hændelse (Februar 2026)Lolland Kommune blev opmærksom på en konkret sag natten efter de offentliggjorde nedlæggelsen af natfærgeberedskabet:
Hændelsen: En kommunal medarbejder (Merete Bonke) sendte en e-mail den 25. februar 2026, hvor hun undrede sig over, at Region Sjælland natten forinden havde aktiveret færgernes beredskab for at sejle en ambulance over til en af øerne for at yde sundhedshjælp, selvom kommunen netop havde meldt ud, at helikopter ville være praksis fremover.
Regionens Forklaring: AMK Vagtcentralchef Brian Lindekilde Hansen svarede, at den gamle procedure fortsat var gældende, indtil natfærgeberedskabet officielt ophører. Han forklarede, at hvis det ikke er akut (ikke "blå blink"), sendes ambulancen med færgen, hvis det er muligt. Han bekræftede dog, at fra den 1. april 2026 er det ikke længere en mulighed.
Aktindsigt og KommunikationEn borger (Jørgen Hansen) anmodede den 17. marts 2026 om aktindsigt i kommunikation mellem Akutberedskabet og Lolland Kommune og beredskabsplanerne for de tre øer fra 1. april 2026. Region Sjælland imødekom anmodningen. Aktlisten inkluderer dokumenter som:
Aftale mellem Præhospitalt Center (PHC) og Lolland Kommune.
Illustration af præhospitale opgaver på øer uden beredskabsfærge.
Dokumenter vedrørende beredskab til Askø, Fejø og Femø.
Opsummerende konklusion: Region Sjælland har formaliseret, at sundhedsberedskabet i nattetimerne fremover sikres ved brug af helikopter i akutte tilfælde, da de har ansvaret for beredskabssejladsen. Denne praksis skal erstatte det tidligere natfærgeberedskab fra d. 1. april 2026.
lovgrundlag (for beredskabet)
lovgrundlag (for beredskabet)
Mappen "Lovgrundlag" indeholder centrale love og bekendtgørelser, der udgør det juridiske grundlag for det kommunale redningsberedskab og især processen for risikobaseret dimensionering og planlægning.
Dokumenterne er relevante for at forstå de krav, Lolland Kommune og Lolland-Falster Brandvæsen er underlagt i forbindelse med beslutningen om ø-beredskabet.
Her er en opsummering af de vigtigste dokumenter i mappen:1. Bekendtgørelse af beredskabsloven (LBK nr. 1741 af 19/12-2025)Loven fastsætter redningsberedskabets opgave, organisation og rammer.
Formål (§ 1): Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer.
Kommunalt ansvar (§ 9 og § 12): Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen, som skal sikre, at det kan yde en forsvarlig indsats.
Beredskabskommission (§ 9): Kommunalbestyrelsen skal nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet.
Dimensionering og Planlægning (§ 14): Ministeren fastsætter regler om redningsberedskabets organisation, virksomhed, alarmering og dimensionering. Ministeren fastsætter også regler om udarbejdelse af planer for den risikobaserede dimensionering, herunder at Beredskabsstyrelsen skal udtale sig om forslaget til plan.
Samarbejde/Aftaler (§ 13): Kommunalbestyrelsen kan indgå aftaler med andre kommuner, Beredskabsstyrelsen eller private redningsvæsener om at udføre opgaver.
Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering og plan for det kommunale redningsberedskab (BEK nr. 1211 af 13/10-2025)Denne bekendtgørelse (ofte kaldet dimensioneringsbekendtgørelsen) uddyber kravene til planlægning baseret på lokale risici:
Risikobaseret Dimensionering (§ 2): Det kommunale redningsberedskab skal analysere aktuelle og fremtidige risici (risikoprofilen) for at vurdere de beredskabsmæssige behov. På baggrund af dette skal kommunalbestyrelsen fastlægge et serviceniveau.
Plan for Beredskabet (§ 3): Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan, der beskriver risikoprofil og serviceniveau. I den forbindelse skal der gennemføres en dialog med Beredskabsstyrelsen, som skal vurdere, om der er overensstemmelse mellem risikoprofilen og det fastlagte serviceniveau.
Ø-beredskaber (§ 8): For mindre øer med stedlig beredskabsstyrke (ø-beredskaber) skal planen fastlægge:
Bemanding.
Responstid.
Hvilke opgaver den stedlige styrke må varetage baseret på uddannelse og materiel.
Responstid (§ 7): Kommunalbestyrelsen fastsætter som led i serviceniveauet kravene til førsteudrykningens responstid til redningsberedskabets forskellige geografiske områder.
Vejledning om risikobaseret dimensionering og plan for det kommunale redningsberedskab (Oktober 2025)Vejledningen fra Beredskabsstyrelsen fungerer som en detaljeret guide til, hvordan kommunerne skal implementere den risikobaserede dimensionering:
Planens Formål: Planen skal sikre, at redningsberedskabet er dimensioneret til at kunne foretage en forsvarlig indsats ved hverdagshændelser og har planlagt for indsats ved større og ekstraordinære hændelser.
Forsvarlig Indsats: En forsvarlig indsats forudsætter bl.a., at den rette førsteudrykning afgår hurtigst muligt, ankommer inden for den fastsatte responstid og ledes af en teknisk leder med relevante kompetencer.
Planproces: Den anbefaler en planproces, der inkluderer en risikoprofil, en robusthedsprofil (analyser af hverdagshændelser samt scenarier for større/ekstraordinære hændelser) og en vurdering af de beredskabsmæssige behov (gap-analyse) for at fastlægge det fremtidige serviceniveau.
Ø-beredskab: Vejledningen gentager, at bemanding, responstid, opgaver og uddannelsesniveau for ø-beredskaber skal fastlægges konkret og fremgå af planen.
Sammenfattende udstikker lovgrundlaget de juridiske krav til, at Lolland Kommune skal basere sit beredskab (herunder ø-beredskabet) på en analyse af de lokale risici og fastsætte et forsvarligt serviceniveau, som skal dokumenteres i en plan, der er til udtalelse hos Beredskabsstyrelsen.
Presse
Presse
Mappen "Presse" indeholder ét dokument, et debatindlæg med titlen "Når beredskabet sejler i mørke – et spørgsmål om lovlighed, ikke politik".
Debatindlægget, der er skrevet efter Lolland Kommunes beslutning om at nedlægge natberedskabet på færgerne til Fejø, Femø og Askø pr. 1. april 2026, fokuserer på lovligheden af kommunens sagsbehandling og beslutningskompetence.
Her er en opsummering af indlæggets hovedargumenter:Hovedargument: Lovlighed og Forsvarlighed
Indlægget hævder, at selvom beredskabstransport måske ikke er en kommunal opgave i snæver forstand, ændrer nedlæggelsen af natberedskabet de operative vilkår for Lolland-Falster Brandvæsen.
Kritikken er rettet mod to centrale retlige principper:
Officialprincippet og Oplysningspligten:
Krav: Efter forvaltningsrettens officialprincip har kommunen pligt til at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes beslutning.
Kritik: Lolland-Falster Brandvæsen har peget på, at enten skal det nuværende nødberedskab gøres permanent, eller der skal gennemføres afbødende tiltag i forbindelse med en kommende revision af beredskabsplanen. Dette indikerer, at de nødvendige tilpasninger ikke er færdige.
Konsekvens: Der rejses spørgsmål om, hvorvidt byrådet har kunnet leve op til sit ansvar efter beredskabsloven på et fuldt oplyst grundlag.
Kommunalbestyrelsens Ansvar efter Beredskabsloven:
Krav: Efter Beredskabsloven har kommunalbestyrelsen det overordnede ansvar for, at der findes et forsvarligt redningsberedskab i kommunen, herunder pligt til at fastlægge serviceniveauet og godkende en beredskabsplan.
Kritik: Ved at træffe beslutninger, der i praksis forringer beredskabets funktion, uden at dette er indarbejdet i en opdateret og godkendt beredskabsplan, opstår et potentielt brud mellem det politisk fastsatte serviceniveau og de reelle operative forhold.
Konsekvens: Indlægget frygter, at Fejø, Femø og Askø i en periode reelt står uden et fuldt planlagt katastrofeberedskab.
Kompetenceniveau
Indlægget stiller også spørgsmålstegn ved, om beslutningen overhovedet er truffet på det rette kompetenceniveau:
En beslutning med så vidtrækkende konsekvenser for beredskabet burde formentlig træffes af kommunalbestyrelsen selv, ikke blot et fagudvalg (f.eks. Teknik-, Klima- og Miljøudvalget).
Dette skyldes, at kompetence skal følge ansvar, og det er byrådet, der har det retlige og politiske ansvar for det tilstrækkelige beredskab efter Beredskabsloven.
Anmodning til Ankestyrelsen
På baggrund af de rejste tvivlsspørgsmål om lovlighed, oplysningsgrundlag og kompetence er det nødvendigt, at Ankestyrelsen som kommunal tilsynsmyndighed ser nærmere på sagen.
Indlægget konkluderer, at beslutningen bør sættes i bero, indtil Ankestyrelsen har vurderet, om loven er overholdt.
Til politikerne
Til politikerne
Mappen indeholder dokumenter, som er sendt til medlemmerne af Lolland Kommunes byrådsmedlemmer, relateret til diskussioner og bekymringer vedrørende nedlæggelse af beredskab på øerne samt en færgestrategi, der inkluderer planer for Askøfærgen. Dokumenterne nævner specifikt "Benny og Kistrup" som modtagere af punkter fra ø-repræsentanterne.
Hovedemnerne er:
Beredskabet (Nedlæggelse af beredskab til Kistrup og Benny m.fl.):
Der er rejst spørgsmål og bekymringer vedrørende konsekvenserne af at nedlægge beredskabet, herunder personalets opsigelsesperiode (tre måneder, hvor man betaler for to måneder uden beredskab).
Der sættes spørgsmålstegn ved, om beredskab, der ankommer med sidste færge, har mulighed for at komme retur før morgenen efter.
Problematikken vedrørende røgdykkeres medbringelse af trykflasker i helikoptere.
Femø frivillige brandvæsens betænkeligheder ved at slukke brande uden udsigt til assistance.
Bekymringer omkring redningsberedskab (som f.eks. at klippe folk fri af biler/landbrugsmaskiner) og beredskab i tilfælde af miljøkriser.
Spørgsmål til de øgede udgifter for Lolland Kommune ved den nye løsning og om medarbejderne bliver et "gidsel".
Jens Erik Kistrup (Byrådsmedlem for Lokallisten) har skrevet til Beredskabsstyrelsen den 8. marts 2026 angående sagen og modtog svar den 12. marts 2026. Beredskabsstyrelsen anmodede den fælles beredskabskommission for Lolland-Falster Brandvæsen om en hurtig tilbagemelding for at sikre et forsvarligt redningsberedskab på de tre øer.
Færgestrategi (Nedlæggelse af Askø Færgen):
Ø-repræsentanterne har udarbejdet punkter vedrørende en "To færge strategi", der skal overdrages til "Benny og Kistrup" inden et møde den 9. marts 2026.
Strategien indebærer, at Askøfærgen skal afhændes, når drifts- og vedligeholdelsesudgifterne når et uhensigtsmæssigt niveau. Sejladsen skal herefter gennemføres med en ny el-færge samt MF Christine.
Der er foreslået indkøb af en el-drevet motorbåd som supplement til de to resterende færger.
Der rejses spørgsmål til konsekvensberegninger, herunder muligheden for at besejle alle turister, tabte billetindtægter, pendlernes logistik, og hvordan man vil sikre, at Askøfærgen kan bruges som reservefærge i akutte situationer.
Der er også bekymringer vedrørende erhvervslivet på Fejø, Femø og Askø i forhold til høsten, der falder sammen på alle tre øer.
Folketinget
Folketinget
Mappen [Folketinget] indeholder to dokumenter vedrørende et spørgsmål stillet af folketingsmedlem Susie Jessen (DD) til forsvarsministeren den 14. august 2023.
Hovedemnet er Lolland Kommunes eventuelle besparelser på brandberedskabet til små øer.
De to dokumenter er:
Spørgsmål til forsvarsministeren (stillet af Udvalget for Landdistrikter og Øer):
Spørgsmål nr. 59 lyder: Hvordan forholder ministeren sig til, at Lolland Kommune vil spare brandberedskabet til de små øer væk, som har en afgørende betydning for at kunne rykke ud, idet der henvises til en artikel fra tv2east.dk af 11. august 2023?
Forsvarsministerens svar (ved Troels Lund Poulsen, dateret 29. august 2023):
Ministeren har indhentet bidrag fra Beredskabsstyrelsen til besvarelsen.
Beredskabsstyrelsen oplyser, at det er kommunalbestyrelsen eller den fælles beredskabskommission, der har ansvaret for at tilrettelægge det kommunale redningsberedskab, så det kan yde en forsvarlig indsats.
Dette beredskab beskrives i en dimensioneringsplan, som skal sendes til Beredskabsstyrelsens udtalelse, før den vedtages.
Hvis Lolland Kommune beslutter at ændre i færgedriften – hvilket kan påvirke beredskabet – skal Lolland-Falster Brandvæsen vurdere, om det påvirker serviceniveauet i dimensioneringsplanen.
Ved væsentlige ændringer skal der udarbejdes en ny plan til udtalelse hos Beredskabsstyrelsen og herefter godkendes af den fælles beredskabskommission for Lolland og Guldborgsund kommuner.
Beredskabsstyrelsen oplyser desuden, at de planlægger et dialog- og tilsynsbesøg hos Lolland-Falster Brandvæsen den 24. oktober 2023.
Page updated
Report abuse