Lolland kommunes beslutning om at tage færgerne til Askø, Femø og Fejø ud af natberedskabet, betyder en væsentlig forringelse af ø-boernes sikkerhed om natten. Øernes beboere og deres repræsentanter i beboerforeninger og i det kommunalt nedsatte Økontaktråd er i chock. Beslutningen blev meldt ud d. 27. februar først til Økontaktrådet og senere på kommunens hjemmeside, og er gældende fra 1. april.
Økontaktrådet har brugt retten til at få aktindsigt i beslutningsprocessen, og offentliggør resultaterne løbende. Dette materiale kan du finde på denne side.
I afsnittet "DEN LIDT LÆNGERE VERSION" finder du et AI generet dokument, der opsummerer sagen baseret på indholdet af det materiale Økontaktrådet har modtaget fra aktindsigter.
Efter dette finder du en lidt dybere sammenfatning af hver af de foldere du kan finde i samlingen, med links til folderen. Sammenfatningen er lavet af AI.
Dokumenterne omhandler primært Lolland Kommunes beslutning om at nedlægge natfærgeberedskabet til øerne Askø, Fejø og Femø, og de konsekvenser dette har for beredskabet og borgerne på øerne.
Beslutningen, oprindeligt planlagt til at træde i kraft 1. april 2026, men senere udskudt til 1. juni 2026, har ført til en række interne diskussioner, klager og justeringer i Lolland-Falster Brandvæsens beredskabsplaner.
Her er en opsummering af nøglepunkterne fra dokumenterne:
Nedlæggelse af natfærgeberedskabet: Lolland Kommune besluttede at stoppe det døgnbemandede færgeberedskab til Askø, Fejø og Femø, hvilket betyder, at færgerne ikke længere vil være til rådighed for beredskabstransport uden for den ordinære fartplan (som er i tidsrummet ca. 20.00-06.00).
Baggrund: Nedlæggelsen var en del af kommunens Færgestrategi fra september 2023 og forventedes at spare ca. 1,6 mio. kr. årligt (svarende til ca. 4.400 arbejdstimer).
Kommunalt ansvar: Kommunen har anført, at transport af beredskab ikke er en kommunal opgave, og at ansvaret for akutte transporter derfor hviler på de enkelte beredskabsmyndigheder (Politi, Region Sjælland og Brandvæsenet).
Nedlæggelsen har tvunget Lolland-Falster Brandvæsen (LFBV), Region Sjælland og Politiet til at vurdere og tilpasse deres operative planer.Lolland-Falster Brandvæsen (LFBV)
Manglende kapacitet: Natfærgeberedskabet var LFBV's hidtidige mulighed for at transportere køretøjer og fuldt uddannet personel (brandfolk og indsatsledere) til øerne om natten.
Aktuelt nødberedskab: Uden færgen bliver det nuværende nødberedskab, som kun bruges, når færgerne er ude af drift (f.eks. pga. is), enten permanent eller der skal findes afbødende tiltag.
Nødberedskabet indebærer brug af Forsvarets redningshelikopter (EH101) til at flyve røgdykkere og ledelseskapacitet over, men den kan ikke transportere supplerende køretøjer og større materiel.
Konsekvens: Serviceniveauet er markant lavere. En større brand vil ikke kunne håndteres, da den lokale stedlige beredskabsstyrke kun kan foretage udvendig slukning og begrænse branden.
Responstider (Brandvæsenet) ved natudkald:
Med færgeberedskab (før 1. juni 2026): ca. 50-92 minutter (Fejø 57 min., Askø 76 min., Femø 92 min.)
Med nuværende nødberedskab (helikopter/kabinebåd): Ukendt, men markant længere, og kun mindre materiel og mandskab kan flyttes. Hvis man skal vente på ordinær færgedrift, kan responstiden være den nuværende plus op til 7 timer, afhængig af tidspunktet.
Historik: Siden 2007 har LFBV haft 4 natudkald (mellem kl. 22.30 og 05.30) til øerne ud af i alt 54 udkald. Disse 4 hændelser var en drukneulykke, ild i en mejetærsker, ild i en campingvogn og ild i et udhus/klubhus.
Ny praksis: Region Sjælland, som har ansvaret for sundhedsberedskabet via vandvejene, indgik aftale med Lolland Kommune om, at uden for almindelig færgetid (kl. 23.00-05.00) vil regionen sende helikopter ved akut brug for sundhedsfaglig assistance.
Ambulance/Færge: Ved ikke-akutte opgaver bruges fortsat færgen i den almindelige fartplan. Ved akut (blå blink) sejlads uden for fartplanen bruges helikopter.
Politiet blev orienteret om ændringen og udtalte, at de vil "forholde os til det ændrede beredskab og finder en løsning i påkommende tilfælde".
Historik: Politiet har kun haft én akut politimæssig opgave på øerne i tidsrummet mellem kl. 22.00 og 06.00 de seneste tre år.
For at kompensere for den manglende færgetransport har LFBV udarbejdet et Tillæg til Risikobaseret Dimensionering (RBD):
Transport af mandskab: Der indgås aftale om at benytte en hurtiggående kabinebåd fra Vejrø (kan transportere indsatsleder og brandfolk/røgdykkerapparater). Alternativt kan en EH101 redningshelikopter rekvireres.
Materiel-opgradering: Da supplerende køretøjer ikke kan sejles over, opgraderes det lokale udstyr på øerne:
Fejø og Femø får en tanksprøjte (8000 liter) i stedet for den ældre automobilsprøjte (1500 liter).
Askø får materiel til vandforsyning (ladvogn, pumper, vandkar).
Indsatsmål: Om natten forventes man fremover primært kun at kunne slukke mindre brande og begrænse almindelige brande.
Ekstra materiel: Ved behov for ekstra løst materiel kan Marinehjemmeværnet sejle det over (responstid ca. 3 timer), eller Vejrø-båden kan sejle i pendulfart.
Beredskabsstyrelsen (BRS) har udtalt sig om LFBV's tillæg til RBD vedrørende ø-beredskabet.
BRS vurderer, at serviceniveauet overordnet er velbeskrevet, men anbefaler, at der ved næste planrevision udarbejdes individuelle risikoprofiler for hver af de tre øer.
BRS bad om et opdateret tillæg ultimo maj 2026 før effektueringen pr. 1. juni 2026, herunder information om personale, fastholdelse, rekruttering og forebyggelsesinitiativer.
BRS har haft fokus på ø-beredskaberne siden 2025 og har løbende bedt LFBV om uddybende oplysninger.
Beslutningen har udløst klager og anmodninger om tilsyn og aktindsigt:
Klage til Lolland Kommune: Ø-repræsentanterne klagede over manglende inddragelse af Økontaktrådet og at beredskabsplanerne ikke var færdigreviderede og godkendt på tidspunktet for beslutningen, hvilket de anså for uforsvarligt.
Anmodning om tilsyn (Ankestyrelsen): Der er sendt en anmodning til Ankestyrelsen om at vurdere lovligheden af Lolland Kommunes beslutning og sagsbehandling, især i lyset af kommunens lovpligtige ansvar for et forsvarligt redningsberedskab (beredskabsloven) og officialprincippet. Ankestyrelsen bekræftede modtagelsen den 16. marts 2026 og forventer at behandle henvendelsen inden 8 måneder.
Mappen "Lolland Kommune" indeholder dokumenter, der primært omhandler sager vedrørende færgedrift, beredskab og aktindsigt i Lolland Kommune, især i relation til de små øer (Askø, Fejø og Femø).
Nedenfor er et overblik over de centrale emner i dokumenterne:
Mappen "Lolland Kommune" indeholder dokumenter vedr. implementeringen af en ny Færgestrategi og de tilhørende problemstillinger for Askø, Fejø og Femø.
Her er de vigtigste emner:
Nedlæggelse af natfærgeberedskabet:
Ø-repræsentanterne har indsendt en formel klage over beslutningen om at stoppe natberedskabet pr. Apr 01, 2026.
Klagen påpeger manglende inddragelse af Økontaktrådet og rejser tvivl om, hvorvidt beredskabsplanerne er tilstrækkeligt afklaret.
Henrik Jacobsen (KTMU) svarer, at ansvaret for brandberedskabet ligger hos Beredskabskommissionen, og at forudsætningerne for beslutningen er ændret siden 2023.
Aktindsigt i Trafikanalyse:
En borger har anmodet om aktindsigt i en uvildig analyse af færgedriften (trafikanalyse).
Kommunen afviste først eksistensen af dokumenter, men bekræftede senere interne arbejdsnotater vedr. en udbudsproces, som de dog nægter udlevering af.
Der foreligger en detaljeret klage over dette afslag, som argumenterer for manglende overholdelse af ekstraheringspligten og regler om meroffentlighed.
Overgang til 2-færgedrift:
Ø-repræsentanterne udtrykker bekymring over overgangen til drift med kun to færger fra vintersæsonen 2026.
De anbefaler, at implementeringen afventer nødvendige tilpasninger af færgelejet på Askø for at sikre driftsmæssig fleksibilitet.
Baggrund og økonomi:
Færgestrategien fra Sep 21, 2023, sigter mod at modernisere flåden med bl.a. en ny elfærge og reducere de årlige driftsomkostninger med 5 mill.–10 mill kroner.
Nyere dokumenter indikerer, at de anslåede omkostninger til el-færgeprojektet er steget fra 106 mill til over 180 mill. kroner
Mappen ved navn "Ankestyrelsen" indeholder dokumenter relateret til en anmodning om tilsynsmæssig vurdering af Lolland Kommunes beslutning om at nedlægge natberedskabet på færgerne til Fejø, Femø og Askø.
Indholdet består primært af tre dokumenter:
Anmodning om tilsynsmæssig vurdering til Ankestyrelsen (11. marts 2026):1
Formål: Anmodningen, sendt på vegne af ørepræsentanterne fra Fejø, Femø og Askø, beder Ankestyrelsen om at vurdere lovligheden af Lolland Kommunes beslutning og sagsbehandling i forbindelse med nedlæggelsen af natfærgeberedskabet pr. 1. april 2026.1
Fokus: Fokus er udelukkende på lovligheden, herunder om kommunen har overholdt kommunalretlige og forvaltningsretlige principper, og ikke på beslutningens hensigtsmæssighed.1
Kritikpunkter: Det anføres, at beslutningsgrundlaget og sagens oplysning kan være i strid med forvaltningsretlige principper (officialprincippet), da de nødvendige tilpasninger af beredskabsplanlægningen og fulde risikovurderinger fra Lolland-Falster Brandvæsen endnu ikke var endeligt afklaret på beslutningstidspunktet.1
Anmodning: Der anmodes om en tilsynsmæssig undersøgelse og om, at Ankestyrelsen vurderer, om kommunen har sikret et tilstrækkeligt oplyst beslutningsgrundlag.1
Tidsfrist: Ankestyrelsen anmodes om at behandle sagen inden ikrafttrædelsen den 1. april 2026 for at undgå væsentlige konsekvenser for beredskabet.1
Kvitteringsbrev fra Ankestyrelsen (16. marts 2026):2
Bekræftelse: Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner bekræfter at have modtaget henvendelsen af 11. marts 2026.2
Forventet Sagsbehandlingstid: Tilsynet forventer at kunne behandle henvendelsen inden for 8 måneder. Hvis sagen helt eller delvist vedrører det socialretlige område, er den forventede behandlingstid 5 måneder.2
Information: Brevet indeholder desuden generel information om Ankestyrelsens tilsyns rolle, og at tilsynet ikke er en klageinstans, men selv beslutter, om der er anledning til at rejse en tilsynssag.2
Notat ift. konsekvenser ved afskaffelse af beredskabsfærger (13. februar 2026):3
Baggrund: Notat fra Lolland Falster Brandvæsen, der blev indsendt til Ankestyrelsen, beskriver konsekvenserne ved at afskaffe beredskabsfærgerne til Fejø, Femø og Askø.3
Konsekvenser: Afskaffelsen vil medføre, at det nuværende nødberedskab bliver permanent (markant lavere serviceniveau), da den stedlige beredskabsstyrke ikke er funktionsuddannede brandmænd og kun kan foretage udvendig slukning. Dette vil have afgørende betydning for de værdier, der kan reddes ved større brande.3
Afbødende Tiltag: Der estimeres omkostninger til afbødende tiltag såsom placering af ekstra vandtankvogne på øerne (ca. 500.000 kr. i opstart plus 80.000 kr. årligt) eller anskaffelse af eget fartøj til udstyr (ca. 1,2 millioner kr. i opstart)
Mappen "Lolland Falster Brandvæsen" indeholder en række dokumenter, der primært omhandler kommunikationen og de faglige vurderinger mellem Lolland-Falster Brandvæsen (LFBV), Lolland Kommune (KOB) og Beredskabsstyrelsen (BRS) vedrørende dimensioneringen af beredskabet, særligt i lyset af kommunens beslutning om at nedlægge natfærgeberedskabet til øerne Fejø, Femø og Askø pr. 1. april 2026.1234
Det overordnede tema er risikobaseret dimensionering (RBD) og konsekvenserne af de planlagte ændringer for ø-beredskaberne.
Her er en opsummering af de vigtigste dokumenter og korrespondancer i mappen:1. Plan for Ø-beredskaberne og Konsekvenser
To nøgledokumenter beskriver det nuværende ø-beredskab og konsekvenserne ved nedlæggelsen af natfærgebetjeningen:
Plan for Ø-beredskaberne (13. februar 2026 / 23. december 2025): Dette dokument beskriver det lokale ø-beredskab på Fejø, Femø og Askø.536
Serviceniveau: De stedlige styrker er førsteudrykningen. De kan varetage elementær brandbekæmpelse (mindre brande), begrænse brande udefra og yde førstehjælp.56
Begrænsninger: Da de kun har begrænset beredskabsfaglig uddannelse og ikke har røgdykkerudstyr, må de ikke udføre arbejde inden for fareområdet eller foretage indvendig slukning. Disse opgaver løses af den primære styrke fra Nakskov.562
Materiel: Brandkøretøjet på Askø er for nylig skiftet til et køretøj under 3.500 kg, hvilket gør det mere afhængigt af assistance via færge.2
Notat ift. konsekvenser ved afskaffelse af beredskabsfærger (13. februar 2026): Notatet, udarbejdet af LFBV, understreger de kritiske konsekvenser:2
Responstid: Med natfærgebetjening er responstiden for den primære brandstyrke ca. 50 minutter til Fejø og ca. 1 time og 15-20 minutter til Femø og Askø.4
Konsekvens ved nedlæggelse: Hvis natfærgen nedlægges, vil det nuværende nødberedskab (som bruger Forsvarets redningshelikopter til at flyve røgdykkere og ledelse frem, hvis den er ledig) enten skulle gøres permanent, hvilket giver et markant lavere serviceniveau. Den rette kapacitet (køretøjer) vil først kunne sejles over, når færgedriften genoptages (dvs. forsinkelse på op til 7 timer oven i den nuværende responstid i nattetimerne).24
Skader: En større brand vil ikke kunne håndteres af den stedlige styrke, hvilket har afgørende betydning for værdiredningen og øger risikoen for brandsmitte.2
Brug af færge: Siden 2007 har brandberedskabet anvendt færgeberedskabet ved 54 udkald i alt til de tre øer. Heraf har 4 udkald været i tidsrummet kl. 22:30 og 05:30 (en drukneulykke, ild i mejetærsker, ild i campingvogn og ild i udhus).4
2. Korrespondance med Lolland Kommune og Region Sjælland
Mappen indeholder e-mail-korrespondance mellem LFBV og Lolland Kommune i februar 2026, hvor LFBV leverer de ovennævnte fakta til borgmesterens dagsorden.374
Der er også kommunikation med Region Sjælland (Præhospitalt Center) om sundhedsberedskabet, hvor Regionen oplyser, at de uden for almindelig færgetid (kl. 23:00-05:00) vil sende helikopter ved akut brug for sundhedsfaglig assistance, hvilket de siger følger den nuværende praksis. Dog viser en efterfølgende e-mail, at Region Sjælland aktiverede færgernes beredskab natten efter Lolland Kommunes udmelding om nedlæggelsen.3. Korrespondance med Beredskabsstyrelsen (RBD)3
Dokumenterne viser Beredskabsstyrelsens (BRS) tilsyn med LFBV's Plan for Risikobaseret Dimensionering (RBD) for 2022-2025:
BRS Udtalelse (28. august 2025): Beredskabsstyrelsen anmodede LFBV om supplerende oplysninger vedrørende de stedlige beredskabsstyrker (ø-beredskaber) og anbefalede individuelle risikoprofiler for Askø, Fejø og Femø for at fastlægge et kvalificeret serviceniveau.86
LFBV Redegørelse (23. december 2025): LFBV fremsendte bl.a. "Plan for ø-beredskaberne" som svar på BRS' anmodning.86
BRS Tilbagemelding (9. januar 2026): Beredskabsstyrelsen takkede for de fremsendte oplysninger, men efterspurgte fortsat en beskrivelse af responstiden for den supplerende førsteudrykning (indsatsleder) fra Nakskov og gentog anbefalingen om at udarbejde individuelle risikoprofiler for øerne
Mappen "Politi" omhandler en anmodning om aktindsigt sendt til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vedrørende konsekvenserne af Lolland Kommunes beslutning om at stoppe natsejladsen til Fejø, Femø og Askø pr. 1. april 2026.
Hovedindholdet er politiets afgørelse om aktindsigt og den interne og eksterne korrespondance, de har identificeret.
Her er en opsummering af mappens indhold:1. Anmodning om Aktindsigt (1. marts 2026)En borger har anmodet om aktindsigt i tre punkter i relation til den indstillede natsejlads:
Korrespondance: Al korrespondance mellem Lolland Kommune og politiet vedrørende konsekvenserne for politiets operative indsats på øerne i tidsrummet uden færgedrift.1
Indsatsplaner: Eventuelle opdaterede indsatsplaner eller aftaler om alternativ transport af politimandskab til og fra øerne ved akutte hændelser i nattetimerne.1
Vurderinger: Politiets eventuelle høringssvar eller faglige vurderinger sendt til Lolland Kommune i forbindelse med beslutningen om at stoppe natsejladsen.1
Politiets Afgørelse om Aktindsigt (16. marts 2026)Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi traf følgende afgørelse om aktindsigt:
Identificerede Dokumenter (Punkt 1): Politiet har identificeret tre dokumenter under punkt 1 (korrespondance). Disse dokumenter er mailkorrespondance mellem Lolland Kommune og politiet samt en intern orientering dateret 29. januar 2026.2
Ikke-Identificerede Dokumenter (Punkt 2 og 3): Politiet har ikke fremfundet nogen dokumenter vedrørende opdaterede indsatsplaner/aftaler (punkt 2) eller høringssvar/faglige vurderinger sendt til kommunen (punkt 3).2
Undtagne Oplysninger: Aktindsigt blev meddelt i de identificerede dokumenter. Dog blev der undtaget:
Dokumenteret Korrespondance (29. januar 2026)Den korrespondance, der er meddelt aktindsigt i, viser den umiddelbare reaktion og orientering i politiet:
Lolland Kommunes Orientering: Overfartsleder Peter H. Krüger fra Lolland Kommune orienterede den 29. januar 2026 politikommissær Lars Aage Nielsen om, at natberedskabet til de tre øer ophører pr. 1. april 2026, og at øerne ikke betjenes uden for den almindelige fartplan.3
Politiets Svar: Politikommissæren kvitterede for informationen og svarede kortfattet: "Vi forholder os til det ændrede beredskab og finder en løsning i påkommende tilfælde".3
Intern Politi-Orientering: Politiets interne orientering af lederne den 29. januar 2026 understregede, at i tidsrummet mellem kl. 22.00 og 06.00 vil det ikke være muligt at komme til politimæssige opgaver på øerne via færge, og at der derfor skal tænkes i andre løsningsmuligheder ved akut behov.3
Historiske Udkald: I den interne orientering blev det nævnt, at en søgning tre år tilbage viste, at politiet kun har været på en af øerne til en politimæssig opgave én gang i tidsrummet kl. 22.00-06.00
Mappen "Regionen" indeholder dokumenter, der primært vedrører Region Sjællands (Præhospitalt Centers) håndtering af det sundhedsfaglige beredskab til øerne Fejø, Femø og Askø efter Lolland Kommunes beslutning om at nedlægge natfærgeberedskabet pr. 1. april 2026.
Det centrale emne er kommunikationen og aftalerne om, hvordan det præhospitale beredskab skal sikres i nattetimerne.
Her er en opsummering af mappens hovedpunkter:1. Aftale om Sundhedsberedskab (28. januar 2026)Lolland Kommune (ved Peter Krüger, Jørgen Buhl, Merete Bonke) og Region Sjællands Præhospitalt Center (ved Brian Lindekilde Hansen, Karina Jensen) mødtes den 28. januar 2026 for at formalisere aftalen om beredskabssejlads.
Regionsansvar: Præhospitalt Center har ansvaret for beredskabssejlads for sundhedsberedskabet, da Sundheds- og Ældreministeriet har fastslået, at regionerne har ansvaret for vandvejene i den sammenhæng.
Aftalt praksis:
I almindelig færgetid: Præhospitalt Center vil fortsat kunne benytte færgen til de tre øer.
Uden for almindelig færgetid (kl. 23:00-05:00): Ved akut brug for sundhedsfaglig assistance vil regionen sende helikopter.
Begrænsning: Aftalen gælder kun for det præhospitale beredskab og omfatter ikke Politi og Brandvæsen.
Ikrafttræden: Aftalen er gældende fra den 15. februar 2026.
Præhospitale Indsatsmuligheder Uden Beredskabsfærge (Illustration)Et internt dokument illustrerer de præhospitale opgaver på øerne uden beredskabsfærge:
Akutte Opgaver (uden for normal sejlplan): Helikopter anvendes. Helikopteren kan enten indbringe patienten direkte til hospitalet eller lave rendezvous med en ambulance, som forestår videre transport.
Ikke-akutte Opgaver (uden for normal sejlplan): Helikopteren laver rendezvous med ambulance eller Liggende Patienttransport, som forestår kørslen til hospitalet.
Akuthjælpere: Der er frivillige 1-1-2 Akuthjælpere på øerne, som aktiveres ved akutte og ikke-akutte opgaver og kan assistere helikopterberedskabet.
Korrespondance vedr. Akut Hændelse (Februar 2026)Lolland Kommune blev opmærksom på en konkret sag natten efter de offentliggjorde nedlæggelsen af natfærgeberedskabet:
Hændelsen: En kommunal medarbejder (Merete Bonke) sendte en e-mail den 25. februar 2026, hvor hun undrede sig over, at Region Sjælland natten forinden havde aktiveret færgernes beredskab for at sejle en ambulance over til en af øerne for at yde sundhedshjælp, selvom kommunen netop havde meldt ud, at helikopter ville være praksis fremover.
Regionens Forklaring: AMK Vagtcentralchef Brian Lindekilde Hansen svarede, at den gamle procedure fortsat var gældende, indtil natfærgeberedskabet officielt ophører. Han forklarede, at hvis det ikke er akut (ikke "blå blink"), sendes ambulancen med færgen, hvis det er muligt. Han bekræftede dog, at fra den 1. april 2026 er det ikke længere en mulighed.
Aktindsigt og KommunikationEn borger (Jørgen Hansen) anmodede den 17. marts 2026 om aktindsigt i kommunikation mellem Akutberedskabet og Lolland Kommune og beredskabsplanerne for de tre øer fra 1. april 2026. Region Sjælland imødekom anmodningen. Aktlisten inkluderer dokumenter som:
Aftale mellem Præhospitalt Center (PHC) og Lolland Kommune.
Illustration af præhospitale opgaver på øer uden beredskabsfærge.
Dokumenter vedrørende beredskab til Askø, Fejø og Femø.
Opsummerende konklusion: Region Sjælland har formaliseret, at sundhedsberedskabet i nattetimerne fremover sikres ved brug af helikopter i akutte tilfælde, da de har ansvaret for beredskabssejladsen. Denne praksis skal erstatte det tidligere natfærgeberedskab fra d. 1. april 2026.
Mappen "Lovgrundlag" indeholder centrale love og bekendtgørelser, der udgør det juridiske grundlag for det kommunale redningsberedskab og især processen for risikobaseret dimensionering og planlægning.
Dokumenterne er relevante for at forstå de krav, Lolland Kommune og Lolland-Falster Brandvæsen er underlagt i forbindelse med beslutningen om ø-beredskabet.
Her er en opsummering af de vigtigste dokumenter i mappen:1. Bekendtgørelse af beredskabsloven (LBK nr. 1741 af 19/12-2025)Loven fastsætter redningsberedskabets opgave, organisation og rammer.
Formål (§ 1): Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer.
Kommunalt ansvar (§ 9 og § 12): Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen, som skal sikre, at det kan yde en forsvarlig indsats.
Beredskabskommission (§ 9): Kommunalbestyrelsen skal nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet.
Dimensionering og Planlægning (§ 14): Ministeren fastsætter regler om redningsberedskabets organisation, virksomhed, alarmering og dimensionering. Ministeren fastsætter også regler om udarbejdelse af planer for den risikobaserede dimensionering, herunder at Beredskabsstyrelsen skal udtale sig om forslaget til plan.
Samarbejde/Aftaler (§ 13): Kommunalbestyrelsen kan indgå aftaler med andre kommuner, Beredskabsstyrelsen eller private redningsvæsener om at udføre opgaver.
Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering og plan for det kommunale redningsberedskab (BEK nr. 1211 af 13/10-2025)Denne bekendtgørelse (ofte kaldet dimensioneringsbekendtgørelsen) uddyber kravene til planlægning baseret på lokale risici:
Risikobaseret Dimensionering (§ 2): Det kommunale redningsberedskab skal analysere aktuelle og fremtidige risici (risikoprofilen) for at vurdere de beredskabsmæssige behov. På baggrund af dette skal kommunalbestyrelsen fastlægge et serviceniveau.
Plan for Beredskabet (§ 3): Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan, der beskriver risikoprofil og serviceniveau. I den forbindelse skal der gennemføres en dialog med Beredskabsstyrelsen, som skal vurdere, om der er overensstemmelse mellem risikoprofilen og det fastlagte serviceniveau.
Ø-beredskaber (§ 8): For mindre øer med stedlig beredskabsstyrke (ø-beredskaber) skal planen fastlægge:
Bemanding.
Responstid.
Hvilke opgaver den stedlige styrke må varetage baseret på uddannelse og materiel.
Responstid (§ 7): Kommunalbestyrelsen fastsætter som led i serviceniveauet kravene til førsteudrykningens responstid til redningsberedskabets forskellige geografiske områder.
Vejledning om risikobaseret dimensionering og plan for det kommunale redningsberedskab (Oktober 2025)Vejledningen fra Beredskabsstyrelsen fungerer som en detaljeret guide til, hvordan kommunerne skal implementere den risikobaserede dimensionering:
Planens Formål: Planen skal sikre, at redningsberedskabet er dimensioneret til at kunne foretage en forsvarlig indsats ved hverdagshændelser og har planlagt for indsats ved større og ekstraordinære hændelser.
Forsvarlig Indsats: En forsvarlig indsats forudsætter bl.a., at den rette førsteudrykning afgår hurtigst muligt, ankommer inden for den fastsatte responstid og ledes af en teknisk leder med relevante kompetencer.
Planproces: Den anbefaler en planproces, der inkluderer en risikoprofil, en robusthedsprofil (analyser af hverdagshændelser samt scenarier for større/ekstraordinære hændelser) og en vurdering af de beredskabsmæssige behov (gap-analyse) for at fastlægge det fremtidige serviceniveau.
Ø-beredskab: Vejledningen gentager, at bemanding, responstid, opgaver og uddannelsesniveau for ø-beredskaber skal fastlægges konkret og fremgå af planen.
Sammenfattende udstikker lovgrundlaget de juridiske krav til, at Lolland Kommune skal basere sit beredskab (herunder ø-beredskabet) på en analyse af de lokale risici og fastsætte et forsvarligt serviceniveau, som skal dokumenteres i en plan, der er til udtalelse hos Beredskabsstyrelsen.
Mappen "Presse" indeholder ét dokument, et debatindlæg med titlen "Når beredskabet sejler i mørke – et spørgsmål om lovlighed, ikke politik".
Debatindlægget, der er skrevet efter Lolland Kommunes beslutning om at nedlægge natberedskabet på færgerne til Fejø, Femø og Askø pr. 1. april 2026, fokuserer på lovligheden af kommunens sagsbehandling og beslutningskompetence.
Her er en opsummering af indlæggets hovedargumenter:Hovedargument: Lovlighed og Forsvarlighed
Indlægget hævder, at selvom beredskabstransport måske ikke er en kommunal opgave i snæver forstand, ændrer nedlæggelsen af natberedskabet de operative vilkår for Lolland-Falster Brandvæsen.
Kritikken er rettet mod to centrale retlige principper:
Officialprincippet og Oplysningspligten:
Krav: Efter forvaltningsrettens officialprincip har kommunen pligt til at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes beslutning.
Kritik: Lolland-Falster Brandvæsen har peget på, at enten skal det nuværende nødberedskab gøres permanent, eller der skal gennemføres afbødende tiltag i forbindelse med en kommende revision af beredskabsplanen. Dette indikerer, at de nødvendige tilpasninger ikke er færdige.
Konsekvens: Der rejses spørgsmål om, hvorvidt byrådet har kunnet leve op til sit ansvar efter beredskabsloven på et fuldt oplyst grundlag.
Kommunalbestyrelsens Ansvar efter Beredskabsloven:
Krav: Efter Beredskabsloven har kommunalbestyrelsen det overordnede ansvar for, at der findes et forsvarligt redningsberedskab i kommunen, herunder pligt til at fastlægge serviceniveauet og godkende en beredskabsplan.
Kritik: Ved at træffe beslutninger, der i praksis forringer beredskabets funktion, uden at dette er indarbejdet i en opdateret og godkendt beredskabsplan, opstår et potentielt brud mellem det politisk fastsatte serviceniveau og de reelle operative forhold.
Konsekvens: Indlægget frygter, at Fejø, Femø og Askø i en periode reelt står uden et fuldt planlagt katastrofeberedskab.
Kompetenceniveau
Indlægget stiller også spørgsmålstegn ved, om beslutningen overhovedet er truffet på det rette kompetenceniveau:
En beslutning med så vidtrækkende konsekvenser for beredskabet burde formentlig træffes af kommunalbestyrelsen selv, ikke blot et fagudvalg (f.eks. Teknik-, Klima- og Miljøudvalget).
Dette skyldes, at kompetence skal følge ansvar, og det er byrådet, der har det retlige og politiske ansvar for det tilstrækkelige beredskab efter Beredskabsloven.
Anmodning til Ankestyrelsen
På baggrund af de rejste tvivlsspørgsmål om lovlighed, oplysningsgrundlag og kompetence er det nødvendigt, at Ankestyrelsen som kommunal tilsynsmyndighed ser nærmere på sagen.
Indlægget konkluderer, at beslutningen bør sættes i bero, indtil Ankestyrelsen har vurderet, om loven er overholdt.
Mappen indeholder dokumenter, som er sendt til medlemmerne af Lolland Kommunes byrådsmedlemmer, relateret til diskussioner og bekymringer vedrørende nedlæggelse af beredskab på øerne samt en færgestrategi, der inkluderer planer for Askøfærgen. Dokumenterne nævner specifikt "Benny og Kistrup" som modtagere af punkter fra ø-repræsentanterne.
Hovedemnerne er:
Beredskabet (Nedlæggelse af beredskab til Kistrup og Benny m.fl.):
Der er rejst spørgsmål og bekymringer vedrørende konsekvenserne af at nedlægge beredskabet, herunder personalets opsigelsesperiode (tre måneder, hvor man betaler for to måneder uden beredskab).
Der sættes spørgsmålstegn ved, om beredskab, der ankommer med sidste færge, har mulighed for at komme retur før morgenen efter.
Problematikken vedrørende røgdykkeres medbringelse af trykflasker i helikoptere.
Femø frivillige brandvæsens betænkeligheder ved at slukke brande uden udsigt til assistance.
Bekymringer omkring redningsberedskab (som f.eks. at klippe folk fri af biler/landbrugsmaskiner) og beredskab i tilfælde af miljøkriser.
Spørgsmål til de øgede udgifter for Lolland Kommune ved den nye løsning og om medarbejderne bliver et "gidsel".
Jens Erik Kistrup (Byrådsmedlem for Lokallisten) har skrevet til Beredskabsstyrelsen den 8. marts 2026 angående sagen og modtog svar den 12. marts 2026. Beredskabsstyrelsen anmodede den fælles beredskabskommission for Lolland-Falster Brandvæsen om en hurtig tilbagemelding for at sikre et forsvarligt redningsberedskab på de tre øer.
Færgestrategi (Nedlæggelse af Askø Færgen):
Ø-repræsentanterne har udarbejdet punkter vedrørende en "To færge strategi", der skal overdrages til "Benny og Kistrup" inden et møde den 9. marts 2026.
Strategien indebærer, at Askøfærgen skal afhændes, når drifts- og vedligeholdelsesudgifterne når et uhensigtsmæssigt niveau. Sejladsen skal herefter gennemføres med en ny el-færge samt MF Christine.
Der er foreslået indkøb af en el-drevet motorbåd som supplement til de to resterende færger.
Der rejses spørgsmål til konsekvensberegninger, herunder muligheden for at besejle alle turister, tabte billetindtægter, pendlernes logistik, og hvordan man vil sikre, at Askøfærgen kan bruges som reservefærge i akutte situationer.
Der er også bekymringer vedrørende erhvervslivet på Fejø, Femø og Askø i forhold til høsten, der falder sammen på alle tre øer.
Mappen [Folketinget] indeholder to dokumenter vedrørende et spørgsmål stillet af folketingsmedlem Susie Jessen (DD) til forsvarsministeren den 14. august 2023.
Hovedemnet er Lolland Kommunes eventuelle besparelser på brandberedskabet til små øer.
De to dokumenter er:
Spørgsmål til forsvarsministeren (stillet af Udvalget for Landdistrikter og Øer):
Spørgsmål nr. 59 lyder: Hvordan forholder ministeren sig til, at Lolland Kommune vil spare brandberedskabet til de små øer væk, som har en afgørende betydning for at kunne rykke ud, idet der henvises til en artikel fra tv2east.dk af 11. august 2023?
Forsvarsministerens svar (ved Troels Lund Poulsen, dateret 29. august 2023):
Ministeren har indhentet bidrag fra Beredskabsstyrelsen til besvarelsen.
Beredskabsstyrelsen oplyser, at det er kommunalbestyrelsen eller den fælles beredskabskommission, der har ansvaret for at tilrettelægge det kommunale redningsberedskab, så det kan yde en forsvarlig indsats.
Dette beredskab beskrives i en dimensioneringsplan, som skal sendes til Beredskabsstyrelsens udtalelse, før den vedtages.
Hvis Lolland Kommune beslutter at ændre i færgedriften – hvilket kan påvirke beredskabet – skal Lolland-Falster Brandvæsen vurdere, om det påvirker serviceniveauet i dimensioneringsplanen.
Ved væsentlige ændringer skal der udarbejdes en ny plan til udtalelse hos Beredskabsstyrelsen og herefter godkendes af den fælles beredskabskommission for Lolland og Guldborgsund kommuner.
Beredskabsstyrelsen oplyser desuden, at de planlægger et dialog- og tilsynsbesøg hos Lolland-Falster Brandvæsen den 24. oktober 2023.
Her finder du dagsordenen for beredskabskommisionens møde den 12. maj 2026 og to bilag: en rapport fra Ekspertpanel for beredskabsområdet og et oplæg til "Beredskabsforum Lolland-Falster". Derudover finder du Beredskabstyrelsens udtalelse om Lolland-Falsters Brandvæsens tillæg til beredskabsplan for øerne.
Rapporten, udgivet i februar 2026, indeholder 10 anbefalinger for, hvordan Danmarks samlede redningsberedskab kan styrkes i lyset af et skærpet risiko- og trusselsbillede (hybridkrig, klimaforandringer og teknologiske risici).
Hovedmålene for et styrket beredskab er, at det skal være:
Robust: Med tydeligere krav til dimensionering og fælles planlægning.
Effektivt: Gennem en ny organisering for effektiv koordinering og disponering.
Skalérbart: Med fælles rammer for styring og skalering af beredskabet.
En af de 10 anbefalinger, som er relevant for Lolland-Falster Brandvæsen, er anbefaling 5: Regionale operationscentre. Ekspertpanelet anbefaler at etablere fire regionale operationscentre, der skal fungere som knudepunkt for visitation, disponering og ledelsesstøtte for lokale og nationale beredskaber.
Dagsordenen indeholder en række punkter, der relaterer sig til Lolland-Falster Brandvæsens drift, økonomi og fremtidige strategi:
Temadrøftelse uddannelse: Gennemgang af uddannelsen af indsatspersonellet, herunder nationale krav og lokalt besluttede uddannelser.
Beslutning om ny vagtcentral: Direktøren indstiller, at Lolland-Falster Brandvæsen indgår aftale med Hovedstadens Beredskab om at benytte Regionalt Operationscenter Øst. Dette er i tråd med Ekspertpanelets anbefaling om regionale operationscentre (anbefaling 5).
Orientering om proces med samlet robust beredskab fra 2028: Brandvæsenet er i gang med at hjemtage hele brandberedskabet fra Falck Danmark A/S pr. 31. december 2027.
Prioritering af akutpakke: Beredskabskommissionen skal prioritere, hvordan de cirka 3,5 mio. kr. fra regeringens akutpakke til kommunale beredskabsindsatser skal udmøntes, med fokus på nye trusler (hybrid krig, klima, teknologisk udvikling).
Ø-beredskab ifm. nedlæggelse af natfærgeberedskabet: Lolland Kommune har besluttet at nedlægge natfærgeberedskabet til Askø, Fejø og Femø pr. 1. juni 2026. Dette reducerer serviceniveauet på øerne, da det fjerner muligheden for at sejle køretøjer og uddannet personale ud om natten.
Lolland-Falster Brandvæsen skal indsætte en hurtiggående kabinebåd fra Vejrø eller rekvirere en redningshelikopter (EH101) til at transportere indsatsleder og brandfolk over uden for normal sejlplan.
beredskabskommisionen skal godkende et tillæg til den risikobaserede dimensionering (RBD) for at håndtere den ændrede situation.
Godkendelse af opstart af beredskabsforum: Direktøren indstiller, at Beredskabsforum Lolland-Falster opstartes som et fleksibelt interessefællesskab mellem relevante samfundsvigtige og -nyttige aktører (myndigheder, virksomheder, foreninger m.fl.). Formålet er at styrke robustheden, koordineringen og beredskabskulturen i samfundet, hvilket flugter med det nationale fokus på Totalforsvar.
Beredskabsstyrelsen har udtalt sig om tillægget til den risikobaserede dimensionering vedrørende ø-beredskabet. Styrelsen vurderer, at serviceniveauet for Fejø, Femø og Askø overordnet set er velbeskrevet, men anbefaler, at der ved næste revision af planen indarbejdes individuelle risikoprofiler for hver ø for at kvalificere de beredskabsmæssige behov. Styrelsen efterspørger også yderligere information om uddannelse, fastholdelse og rekruttering af personellet på øerne.