Hvad er det egentlig Liberal Alliances gamle slogan udtrykker - hvad er det det fortæller om de grundholdninger der definerer en god LA'er og hvorfor holder det ikke i byretten ?
Det forholdt jeg mig til i et læserbrev i vores lokalavis Folketidende, som et svar på et indlæg fra partiets lokale kandidat til kommunalvalget i november 2025. Det kan du læse her
Martin Mickey Pedersen har her I Folketidende d. 21. Maj begået et ideologisk læserbrev, som beskriver, hvad han og LA står for.
Måske vil det overraske dem der kender mig, at jeg på nogle punkter er enig med Martin.
Specifikt vil jeg pege på ordet frihed, som er det bærende princip for Martins (og LAs) ideologi – Det er for mig en selvfølgelighed, at frihed bør prioriteres, når vi tager politiske beslutninger om retningen for vores samfund.
Martin lægger vægt på, at man altid har et valg – Det er en følgeslutning af LAs slogan ”DU kan godt”. Den personlige frihed giver dig muligheden for at forme dit liv – DU har altid et valg.
Det lyder besnærende og i sin simpleste form giver det virkelig god mening, når du står i stemmeboksen til kommunalvalget – DU har et valg når du sætter dit kryds.
Det Martin glemmer, er at årsagen til, at du har muligheden for at sætte dit kryds ikke er skabt af et DU, men af et fællesskab – et OS, som dine bedsteforældre, dine forældre og dig selv er en del af.
Når du har et valg, når du vil bruge din evner og tage en uddannelse, så er det et VI – et OS – der har skabt muligheden.
Når dit barn bliver sygt, så er det fællesskabet – OS – der har sørget for uddannelsen til de mennesker, der har mulighed for at hjælpe.
Når du på dit arbejde får udbetalt en løn, du kan leve af, så er det fællesskaber, der har sørget for det. Vi er kun nået dertil, fordi arbejderbevægelsen har kæmpet for dine rettigheder. Før det var den almindelige borgers individuelle muligheder for et valg, bestemt af dem, der ejede produktionsapparatet – Det var et OS, der gennem fællesskabet skabte de muligheder, du har nu.
Det var et OS, der sikrede boliger til de dårligst lønnede iblandt os gennem andelsboligforeninger og almennyttigt byggeri. Det var et OS der sikrede dagligvarer til priser som disse borgere havde råd til gennem forbrugsforeninger.
Det var et OS, der skabte andelsbevægelserne i landbrugssektoren.
Det var et OS, der sikrede kvinder stemmeret, og skabte muligheden for at kvinder kunne få en uddannelse og deltage i samfundet uden at være afhængig af en mand.
Generelt er det et OS, der har skabt den unikke nordiske samfundsmodel, som på de fleste parametre har vist sig overlegen i forhold til andre modeller, når det drejer sig om frihed og lighed – Det er ikke perfekt – det kan blive bedre, og det er op til OS i fællesskab at få det til at ske. Der er et DU i dette, men kun som en del af OS.
De grundlæggende tanker i liberalismen udspringer af oplysningstiden, og kan forenklet udtrykkes i sætningen ”frihed, lighed og broderskab”. Over tid er liberalismen i LAs udlægning reduceret til ”Frihed” – altså ”hver mand for sig selv” i konkurrence med alle andre – ”DU kan godt”.
Sovjetunionen, Venezuela osv. har virket som eksperimenter på kommunisme, hvor vi har kunnet se effekten – At magten er blevet koncentreret og udnyttet af en lille magtelite, som brutalt har undertrykt deres befolkninger.
På samme måde kan vi i dag se USA som et eksperiment, hvor LAs frihedsbegreb er det bærende i samfundsmodellen. USA har aldrig haft et OS – fællesskabet – som en bærende idé, men har fokus på et DU som angiveligt har muligheden for at leve ”the American dream”.
Hvad er der så kommet ud af det? – At magten er blevet koncentreret og udnyttet af en lille magtelite, som brutalt undertrykker deres befolkning.
Ifølge en undersøgelse fra OECD har over 40% af USA’s befolkning så store vanskeligheder med at læse og regne, at de har vanskeligt ved at forstå og håndtere selv simple informationer i hverdagen. (se artikel i Information 12. november 1997 – ”Vesten har millioner af analfabeter”).
11% af USA’s befolkning lever under fattigdomsgrænsen og 5% af befolkningen holder sig over fattigdomsgrænsen, ved at have flere heltidsjob.
En collegeuddannelse koster fra $25.000 (ca. 170.000 kr.) og op til $80.000 (ca. 540.000 kr.) om året pr. studerende, og begrænser friheden til at tage en uddannelse til den øvre middelklasse. DU har et valg – men kun hvis dine forældre kan betale.
Næsten 1% af USA’s befolkning sidder i fængsel. I Danmark er det under 0,1%. En del af forklaringen er selvfølgelig forskellige lovgivninger, men er også et resultat af den høje fattigdom i USA. Udpræget fattigdom, eller eksklusion af bestemte befolkningsgrupper, medfører næsten altid højere kriminalitet. Som Bob Dylan sagde ”When you ain’t got nothing, you got nothing to lose”.
Dette fokus på et DU og de helt klare fordele du har, når du er født i den rigtige familie, har skabt den mest ulige fordeling af velstand i verden.
Det var den rigeste 1% af befolkningen sammen med de over 40% af befolkningen, der er funktionelle analfabeter, som sikrede, at en autoritær ledelse fik magten i det USA, vi nu ser ødelægge balancen ikke kun i USA, men i hele verden.
Så ligesom Sovjetunionen er et skræmmebillede på effekten af Kommunisme, så er USA et billede på, hvad der sker, hvis den ideologi, der ligger bag LA, får lov til at udvikle sig.
Når alt det er sagt, så vil jeg også sige, at jeg er enig i Martins betragtninger omkring den måde regeringen – og mere nært flertallet i byrådet – bruger deres magt på. Her mangler der helt klart et OS, og det er sjovt nok øjensynligt også det Martin mener.
Martin har ret i at DU har et valg – Jeg håber på, at du vælger OS – fællesskabet.
Men når DU nu har et valg – så husk at tage det valg, og mød op til kommunalvalget og stem. At du gør det, er altafgørende for at vores Demokrati fungerer.
